Minestronesuppe

1 stemme
Opskrift på hjemmelavet minestronesuppe - med eller uden bacon!
Minestrone suppe opskrift fra Bageglad

Omend det ikke er meget sne vi har fået endnu er det trods alt vinter i Danmark og jeg putter mig gerne under et tæppe i sofaen med en god tv-serie og stearinlys tændt i lejligheden. Småforkølet og småfrysende laver jeg lækre supper til at varme mig på og en af mine yndlings er minestrone suppe.

Minestrone er en god tøm-køleskabet suppe da man kan bruge mange forskellige grøntsager i den. Jeg kan bedst lide minestrone med gulerødder, squash, porre og pastinak men man kan også sagtens bruge selleri og andre kogeegnede grøntsager.

Og så må vi til det – den store bacondiskussion. Jeg kan ikke lide bacon. Så er det sagt! Hverken til morgenmad, i burgere eller i suppe, I’m sorry. Derfor er min minestrone suppe altså uden bacon, men til alle jer baconfans er det selvfølgelig noteret som valgfrit i opskriften.

Det der tager lidt tid ved minestronesuppe er at skære alle grøntsagerne ud i tern. Men når det først er gjort koger suppen op og passer sig selv. Den skal smages til med krydderier og til sidst skal macaronierne koges.

Jeg laver gerne en stor portion minestronesuppe ad gangen da den er rigtig god at have i fryseren til en kold dag eller en dag hvor man ikke lige orker det helt store madlavningsprojekt.

Minestrone suppe

Minestrone suppe opskrift fra Bageglad

Opskrift

Minestronesuppe

1 stemme
Mængde: 4 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • ½ squash
  • 2 gulerødder
  • 1 mellem pastinak
  • ½ porre
  • 6 små kartofler
  • Bacontern efter smag (valgfrit)
  • 1 ½ dåser hakkede tomater
  • ½ liter grøntsagsbuillon
  • 75 g kikærter fra dåse
  • 1 tsk basilikum
  • ½ tsk oregano
  • Salt og peber
  • 100 g små macaroni

Sådan gør du

  • Skær løget ud i mellemstore stykker. Pres hvidløget. Skær squash, gulerødder, pastinak, porre og kartofler ud i små stykker.
    1 løg, 1-2 fed hvidløg, 1/2 squash, 2 gulerødder, 1 mellem pastinak, 1/2 porre, 6 små kartofler
  • Opvarm en smule olie i en stor gryde. Hvis du bruger bacon i din suppe, skal du svitse baconen i olien til det bliver en anelse brunt. Tilsæt nu løg, hvidløg, gulerødder, squash, pastinak og porre. Lad grøntsagerne stege ved middel varme i cirka fem minutter.
    Bacontern efter smag
  • Hæld hakkede tomater og grøntsagsbuillon i gryden. Tilsæt kikærter og kartofler og lad suppen koge op. Tilsæt krydderierne og smag til med salt og peber. Læg låg på gryden og lad suppen småkoge i cirka 15 minutter. Tilsæt macaronierne og kog yderligere 6-8 minutter, til macaronierne er bløde.
    1 1/2 dåser hakkede tomater, 1/2 liter grøntsagsbuillon, 75 g kikærter fra dåse, 100 g små macaroni, 1 tsk basilikum, 1/2 tsk oregano
  • Smag suppen til. Hvis du synes suppen er for tyk, kan du fortynde den med vand.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

 

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke