Kraftig mørk chokolade smørcreme

1 stemme
Denne fantastiske kraftige chokoladesmørcreme er perfekt til chokolade-elskerne! Kaffe og mørk kakao fremhæver så meget kakaosmag som muligt og skaber den perfekte chokoladebombe.
Kraftig mørk chokolade smørcreme opskrift fra Bageglad

Smørcreme er en afsindig lækker form for glasur, som især er velegnet til at sprøjte på cupcakes og smørre på eller imellem lag på en kage. Den er nem at arbejde med og holder formen rigtig godt hvis der er den rigtige balance mellem vådt og tørt.

Smørcreme findes i forskellige varianter, blandt andet den klassiske vanille smørcreme men også mere luftige varianter som pisket smørcreme. Og den findes naturligvis også i en chokoladevariant.

Chokolade smørcreme kan laves med forskellige styrker af kakaosmag, altefter hvor kraftig en chokoladesmag man ønsker. Til de ægte chokoladeelskere kan kakaosmagen næsten ikke blive for kraftig – de elsker en god chokoladebombe! Til dem kan vi anbefale denne kraftige, mørke chokolade smørcreme. Bliver det for hæftigt til din opskrift skal I vælge vores mildere chokolade smørcreme.

Den kraftige kakaosmag i denne smørcreme opnåes ved at bruge en mørk kakao af høj kvalitet (gerne dutch processed) og tilsætte kaffe, som fremhæver smagen af kakao uden at det kommer til at smage af kaffe.

Flormelisen og kaffen bruges til at styre teksturen på smørcremen. Er din smørcreme for blød så tilsæt mere flormelis. Er den for tør så tilsæt mere kaffe.

Kraftig mørk chokolade smørcreme opskrift fra Bageglad

Opskrift

Kraftig mørk chokolade smørcreme

1 stemme
Denne smørcreme er for de ægte chokoladeelskere. Den mørke kakao og kaffen fremhæver den skønne chokoladesmag og gør denne smørcreme til prikken over i'et på din kage.
Tid i alt: 30 minutter
Mængde: 5 dl (cirka)*
Udskriv Pin

Udstyr

  • Kitchen Aid røremaskine
  • Håndmikser
  • Margrethe røreskål 4L
  • Sigte

Ingredienser

  • 225 g blødt smør
  • 450 g flormelis
  • 50 g mørk kakao**
  • 1 tsk vanilleessens
  • 3-5 spsk kold kaffe

Sådan gør du

  • Kom smørret i en mellemstor skål, gerne skålen på en røremaskine. Pisk smørret luftigt på køkkenmaskine eller med elpisker.
    225 g blødt smør
  • Rør flormelis og mørk kakao sammen i en anden skål og sigt det over i smørret lidt ad gangen. Pisk indimellem.
    450 g flormelis, 50 g mørk kakao**
  • Tilsæt vanilleessens. Tilsæt kold kaffe en spiseskefuld ad gangen under piskning indtil du opnår den ønskede konsistens, som nemt kan sprøjtes eller smørres ud.
    1 tsk vanilleessens, 3-5 spsk kold kaffe

Noter

*Mængden er nok til at dække en kage med cirka Ø20 cm, nok til et fladt lag smørcreme på cirka 24 cupcakes eller nok til at sprøjte "swirl" glasur på cirka 18 cupcakes.
**Dutch processed kakao er mørkest og kraftigst. Det fås som regel ikke i almindelige supermarkeder men skal købes online eller i specialbutikker.
Opbevar smørcremen i køleskabet i en pose og tag det ud cirka 30 minutter inden det skal bruges.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke