Islagkage med smagen af sommer
Det danske sommervejr er ikke til at prale af i år, men jeg er i den bedste sommerstemning. Vi har nemlig en rolig sommer med masser af tid til at hygge og lave god mad. En dessert, som garanteret til sprede sommerstemningen, er en islagkage med nogle rigtig gode sommersmage.
På denne side finder du opskriften på en virkeilg fin og lækker sommer islagkage med kiksebund, hvid chokolade is og hindbær is. Perfekt til en lun sommeraften.
Islagkager er fantastiske fordi:
- Islagkager kan laves i god tid og så kan man nøjes med blot at pynte dem på dagen de skal serveres
- Islagkager er rigtig nemme at lave men ser alligevel flotte og avancerede ud, især hvis de pyntes lidt
- Hvem elsker ikke is?!
Pynt til islagkagen
Islagkager er smukke i sig selv med deres fine lag, men de bliver endnu mere imponerende og flotte hvis man også pynter dem. Jeg ville gerne have endnu mere sommerstemning ind i min islagkage, så jeg pyntede min islagkage med friske hindbær, blåbær, mynteblade og lidt hakkede hasselnødder.


Opskrift
Islagkage med hvid chokolade og hindbær
Ingredienser
Kiksebund:
- 150 g Digestive kiks
- 75 g smør
Hvid chokolade is (750 ml):
- 200 g god hvid chokolade
- 2 pasteuriserede æg
- 1,5 dl sukker
- 3 dl piskefløde
Hindbær is (750 ml):
- 2 spsk vand
- 200 g hindbær (evt. frosne)
- 2 spsk sukker
- 2 pasteuriserede æg
- 1,5 dl sukker
- 3 dl piskefløde
Pynt (valgfrit):
- Blåbær
- Hindbær
- Hakkede hasselnødder
- Mynteblade
Sådan gør du
Kiksebund:
- Kom Digestive kiksene i en frysepose og bank dem til grove krummer med en kagerulle eller hammer. Kom kiksekrummerne i en skål. Smelt smørret og hæld det over kiksekrummerne og rør godt rundt.150 g Digestive kiks, 75 g smør
- Pres kiksekrummerne i bunden af en springform med bagsiden af en ske eller fingrene, så der dannes et helt jævnt og tæt lag. Stil formen i køleskabet i minimum 1 time (imens du laver hvid chokolade isen).
Hvid chokolade is:
- Hak den hvide chokolade groft. Kom 125 g hvid chokolade i en skål og smelt den (helst i mikrobølgeovnen hvor der røres indimellem, ellers over vandbad). Kom nu de resterende 75 g hvid chokolade oven i den smeltede chokolade og rør, til alt chokoladen er smeltet og chokoladen i processen er kølet lidt af.200 g god hvid chokolade
- Pisk de pasteuriserede æg med sukkeret i en skål med en elpisker. Hæld den hvide chokolade i æggesnapsen lidt ad gangen og rør, til alt chokoladen er fordelt.2 pasteuriserede æg, 1,5 dl sukker
- Pisk piskefløden til flødeskum i en anden skål. Rør stille og roligt piskefløden i hvid chokoladeblandingen, uden at slå luften ud af piskefløden.3 dl piskefløde
- Hæld isen på din ismaskine og følg anvisningerne fra producenten.
- Når isen er færdig (den skal stadig være blød) tages springformen med kiksebunden ud af køleskabet og den hvide chokolade is oven på kiksebunden og glattes til et jævnt lag. Stil springformen i fryseren i minimum 1 time (imens du laver hindbær isen).
Hindbær is:
- Kom vand, hindbær og 2 spsk sukker i en lille gryde og lad blandingen koge op. Skru lidt ned for varmen og lad hindbærrene koge i 2-3 minutter. Pres hindbærrene gennem en sigte over i en skål, så kernerne fjernes. Stil skålen i køleskabet i minimum 30 minutter eller til hindbærsaften er kølet af og er lunken.2 spsk vand, 200 g hindbær, 2 spsk sukker
- Pisk de pasteuriserede æg med 1,5 dl sukker med en elpisker. Hæld den lunkne hindbærsaft i æggemassen og rør godt rundt, indtil hindbærsaften er fordelt.2 pasteuriserede æg, 1,5 dl sukker
- Pisk piskefløden til flødeskum i en anden skål. Rør stille og roligt piskefløden i hindbærblandingen, uden at slå luften ud af piskefløden.3 dl piskefløde
- Hæld isen på din ismaskine og følg anvisningerne fra producenten.
- Når isen er færdig (den skal stadig være blød) tages springformen ud og hindbærisen fordeles oven på den hvide chokolade is i et jævnt lag. Stil springformen i fryseren i minimum 2 timer inden formen forsigtigt åbnes og islagkagen kan pyntes og serveres.Blåbær, Hindbær, Hakkede hasselnødder, Mynteblade
Sådan laves islagkagen
En islagkage kan godt se avanceret ud, men det er faktisk rigtig nemt at lave. Det kræver blot:
- En springform eller justerbar bagering
- En ismaskine – men kan til nøds laves uden
- En god portion tålmodighed imens man venter på, at islagkagen fryser
Bund til islagkagen
Man kan lave forskellige former for bunde til islagkager, for eksempel nøddebund, chokoladebund, osv. Jeg vender dog altid tilbage til min supernemme kiksebund (se opskrift længere nede på siden) fordi den smager vildt godt og er så nem at lave. Hvis du er mere til chokolade kan du prøve min rocky road islagkage, som også er helt fantastisk! Kiksebunden presses ned i formen og danner bund for isen, som skal ovenpå.
Islagkage uden ismaskine
Man kan lave islagkager med eller uden ismaskine. Den helt store fordel ved en ismaskine er, at det går hurtigere, og at isen bliver mere cremet og glat fordi den røres under indfrysning. Det er svært selv at røre i isen til en islagkage, derfor kan man ikke forhindre at der dannes iskrystaller, når isen fryser. Hvis du kan leve med lidt iskrystaller i din islagkage kan du sagtens lave islagkagen uden ismaskine. Men en ismaskine er altså en hammergod investering hvis man er glad for is. Jeg er virkelig glad for vores ismaskine fra Wilfa, som vi fik i housewarming gave af vores gode venner!
Først laves den hvide chokoladeis og fordeles oven på kiksebunden. Denne skal fryse før man tilføjer næste lag is, som er hindbærisen.































30 kommentarer
Kan det passe at der skal bruges så lille en springform (20 cm) til 10 Personer?
Det bliver en lille islagkage.
Hej Thomas
Den er “designet” som en lille men høj islagkage. Derfor bliver stykkerne høje og der er en hel del is til hver.
Men hvis du vurderer, at dine gæster spiser to høje stykker hver, så er den kun til 5 😄 Det kunne ingen af mine gæster dog.
KH Trine
Hej
Er det hele pasteuriserede æg der skal bruges eller er det kun æggeblommer?
Hej Peter
Det er hele pasteuriserede æg.
Hilsen Trine
Hej
Jeg vil rigtig gerne afprøve denne opskrift, men kan ikke læse nogen steder hvilken størrelse springform du bruger.
Kan du hjælpe?
Hej Camilla
Beklager, jeg kan godt se jeg ikke har fået skrevet størrelsen på formen. Jeg opdaterer opskriften.
Mængden passer til en form på cirka Ø20 cm.
KH Trine