Amerikansk apple pie

3 stemmer
Amerikansk apple pie er den perfekte kage til en kold efterårsdag. Brug æbler fra haven eller køb æbler til denne vidunderlige, let krydrede amerikanske æbletærte.
Amerikansk apple pie opskrift fra Bageglad

Om min apple pie opskrift

Hver gang efteråret rammer os med blæsevejr og smukke farver, får jeg lyst til at krølle mig sammen på sofaen med et tæppe, en kop the og et stykke lun æbletærte!

Jeg er vild med æble-kanel kombinationen og det gælder også i amerikansk apple pie – en æbletærte med bund og låg lavet af en flaget og sprød tærtedej. Tærten er fyldt med skiver af saftige, krydrede æbler. Denne æbletærte er fuldstændig himmelsk serveret med vaniljeis og den perfekte kage til efteråret.

Så hvis du er vild med æbler og har tiden til at bage denne pie fra bunden, så vil jeg varmt anbefale den her opskrift! Hvis du vil kaste dig ud i at flette låget til tærten, så se min flettede apple pie opskrift. Har du derimod lidt travlt og vil gerne have lækker æbletærte NU, så anbefaler jeg at bage min lækre æble crumble i stedet.

Hvilke æbler er gode til æbletærte?

Man kan bruge mange forskellige slags æbler til æbletærte, og fordi tærten i høj grad består af æbler er dit valg af æbler afgørende for smagen. Hvis du er så heldig at have et æbletræ i haven kan de selvfølgelig bruges (og følelsen af at bruge egne æbler fra haven gør bare tærten endnu bedre!).

Jeg foretrækker personligt smagen fra Granny Smith æbler i min æbletærte, alternativt Golden Delicious eller Fuji.

Sådan laves en amerikansk apple pie

Amerikansk apple pie laves med en tærtedej, som deles i to stykker: en bund og et låg. Bunden rulles tyndt ud og lægges i et smurt tærtefad. Fyldet røres sammen og fordeles på tærtebunden. Derefter rulles låget ud og lægges over tærten. Det er vigtigt at stikke lufthuller i låget så dampen fra fyldet kan komme ud. Du kan lave få huller som jeg, eller du kan lave flere huller. Vær for eksempel kreativ med at udstikke huller som blomster eller stjerner med småkageudstikkere.

Nu skal siderne af bunden og låget presses sammen. Her er der også mulighed for at være kreativ med mønsteret. Jeg lavede et klassisk bølget tærtemønster. Man kan også gemme lidt dej og udstikke pynt, der kan ligge oven på tærten.

ÆbletærtedejÆble og kanelKlippe tærtedejTærtedej

Æbletærten bages i lige under en time, til tærten er fylden og bunden gennembagt. Amerikansk apple pie er ekstra god serveret med en klat vanilleis, lidt flødeskum eller creme fraiche.

Apple pie opskrift fra Bageglad

Amerikansk apple pie opskrift fra Bageglad

Opskrift

Amerikansk apple pie

3 stemmer
Mængde: 1 tærte (8 personer)
Udskriv Pin

Udstyr

  • Rivejern
  • Kagerulle
  • Perforeret tærteform 24 cm
  • Tærteform Ø24 cm

Ingredienser

Tærtedej:

  • 5 dl mel
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 230 g smør (frosset)
  • 11-12 spsk isvand

Tærtefyld:

  • 5-6 æbler
  • 1 dl brun farin
  • 2 spsk mel
  • 1 ½ tsk kanel

Sådan gør du

  • Rør mel, sukker og salt sammen i en stor skål.
    5 dl mel, 2 spsk sukker, 1 tsk salt
  • Riv det frosne smør groft på et rivejern (pak en plastikpose omkring smørret, så er det lettere at holde på imens). Rør det groftrevne smør i melblandingen.
    230 g smør
  • Tilsæt isvandet lidt efter lidt imens dejen æltes med fingrene. Fortsæt med at ælte indtil dejen samler sig til en kugle.
    11-12 spsk isvand
  • Del tærtedejen i to dele. Den ene del skal være lidt større end den anden. Pak de to dele dej i plastikfilm og stil dem i køleskabet i mindst en halv time.
  • Smør et tærtefad med Ø24 cm. Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn). Drys mel på bordet og rul den største kugle af tærtedej ud til en cirkel der er stor nok til at dække bunden af dit tærtefad samt sidernes højde. Læg dejen i tærtedfadet og pres siderne på plads. Klip lidt af den resterende dej af, så der er lidt mindre at arbejde med, når låget lægges på.
  • Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Vend æblebådene i en skål med brun farin, mel og kanel. Fordel æbleblandingen oven på den nederste tærtedej i tærtefadet.
    5-6 æbler, 1 dl brun farin, 2 spsk mel, 1 1/2 tsk kanel
  • Rul den lille tærtedej ud til en cirkel stor nok til at dække toppen af tærten. Læg dejen over tærten og fold kanterne af den nederste og øverste tærtedej sammen med fingrene, så der dannes en fin kant oven på tærten. Prik eller skær et par lufthuller i låget.
  • Bag din apple pie ved 200 grader (alm. ovn) i 50-60 minutter, til tærten er gylden. Lad den køle af inden servering.

Noter

Tilpasset fra Chef Michael Smith
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!
Amerikansk apple pie opskrift

 

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,34 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




10 kommentarer

    1. Hej Amalie
      I princippet ja, men resultatet bliver anderledes. Smagen vil ikke blive den samme, og tærtedejen vil få en anden konsistens (mere som kiks).
      Kh Trine

  1. Hej er igang med at bage denne skønherlighed,❤🙏🏻 håber det bli’r godt, da min tærte form er 27 i str. Håber ikke det gør det helt vilde.. den lyd bare så lækker. Men kommer sådan i tanke om hvor længe den kan holde sig ? Og hvordan ?. Da vi kun er 2 i husstanden her, Men ja, rigtig god aften til dig og din familie 😊

    1. Hej Tanja
      Skønt med tærte i ovnen sådan en fredag aften 😊 Den er sikkert helt fin i den størrelse form.
      Tærten holder sig god i max 3 dage i køleskabet (du kan evt varme stykker i ovnen når I vil spise den). Men du kan også fryse resterne i op til 3 måneder, bare pak dem godt ind i plastikfilm og i en frysepose.
      God aften!

  2. Hej og tak for en lækker opskrift. Super lækker æbletærte, dog brugte jeg bare alm koldt smør og koldt vand – det virkede fint. Brugte dobbelt (2 dl ) brun farin og det blev bare rigtig lækkert.

  3. Har lige fået 14 kg æbler ind af døren, og syns det her lyder lækkert så vil prøve den i dag ..laver da også lige en til min underbo, som er en ældre dame…trror hun vil blive glad 🙂

  4. Kan jeg bage den dagen inden og så opbevare den i køleskab og blot varme den dagen efter når den skal serveres? ☺️

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke