Pistacie- og lime trøfler

Delikate og lækre små stykker konfekt som består af hjemmelavet lime marcipan med en hel usalted pistacienød i midten. De er overtrukket med en god hvid chokolade og pyntet med finthakket pistacie. Et friskt og anderledes stykke konfekt.
Pistacie og marcipan trøfler

Vi har altid gjort meget ud af at fejre påsken i min familie, også selvom nogle af familiemedlemmerne måske var ude at rejse eller lignende, så har vi altid taget revanche senere. Men i år bliver en atypisk påske for de fleste, også for os. Vi gør en indsats for at holde afstand og det betyder altså også, at vi ikke holder påskefrokost eller ser familien i år. Det er ret trist og ærlig talt meget kedeligt, men det er det rigtige at gøre så derfor er det bare sådan.

MEN lidt skal påsken altså fejres, også selvom vi kun er min mand, baby og jeg. Vi har heldigvis vejret med os, som hjælper på humøret, og vi nyder solstrålerne ude på altanen og på vores daglige gåtur. Og vi skal også have noget god chokolade i påsken. Min mand elsker alt syrligt så han får lov til at nyde disse lækre pistacie- og lime trøfler med hvid chokolade i år.

Pistacie konfekt med hvid chokolade

Denne marcipankonfekt er rigtig nem at lave og smager vanvittigt godt. Det syrlige lime og det søde marcipan og hvide chokolade komplimenterer hinanden rigtig godt, og pistacien giver god knas.

Sådan laver du lækre trøfler

Når man skal lave konfekt er det vigtigt at bruge nogle råvarer af god kvalitet, for det gør en verden til forskel for smagen. Vi er rigtig glade for Callebauts chokolade og deres [eafl id=”24658″ name=”Callebaut hvid chokolade” text=”hvide chokolade”] (reklamelink) er himmelsk!

Det er også vigtigt, at man tempererer chokoladen. Dvs. chokoladen skal have den rigtige temperatur når man arbejder med den, ellers bliver den mat og sej. Hvid chokolade kan især være lidt drilsk at arbejde med, så det anbefales at bruge et sukkertermometer til at ramme den perfekte sluttemperatur. Vi har lavet en udførlig guide til at temperere chokolade, som vi anbefaler at man læser hvis man ikke har prøvet det før.

Marcipan kuglerLime marcipan konfekt

Pistacie og marcipan trøfler

Opskrift

Pistacie- og lime trøfler

Lækre små stykker konfekt med lime marcipan, pistacienødder og hvid chokolade. Den perfekte blanding af syrlig og sød i én mundfuld.
Tid i alt: 1 time
Mængde: 10 stk
Udskriv Pin

Udstyr

  • Sukkertermometer
  • Dyppegaffel sæt
  • Dyppegafler og rist

Ingredienser

  • 100 g marcipan
  • 2 spsk friskpresset limesaft (cirka)
  • 20 stk usaltede pistacienødder (cirka)
  • 150 g god hvid chokolade
  • Lidt usaltede pistacienødder (hakket, til pynt - valgfrit)

Sådan gør du

  • Ælt marcipanen sammen med den friskpressede limesaft, til det er jævnt fordelt i marcipanen. Marcipanen vil blive en anelse klistret af saften. Smag til og tilsæt evt. lidt mere limesaft men bemærk at smagen bliver kraftigere når marcipanen trækker.
    100 g marcipan, 2 spsk friskpresset limesaft
  • Del marcipanen i 10 lige store stykker og tril hvert stykke til en rund kugle. Lav en fordybning i midten af hver kugle og pres 2 hele usaltede pistacienødder ind i midten. Saml marcipanen omkring pistacienødderne og tril kuglen helt rund igen, så pistacienødderne ender i midten af kuglen.
    20 stk usaltede pistacienødder
  • Smelt og temperer den hvide chokolade. Følg evt. vores guide til temperering af chokolade.
    150 g god hvid chokolade
  • Sæt en marcipankugle på en dyppegaffel og hæld hvid chokolade over. Bank den overskydende chokolade af, så du får et tyndt lag hvid chokolade uden på marcipankuglen. Stil forsigtigt kuglen på en bagerist og pynt evt. med hakket pistacie. Lad chokoladen stivne helt.
    Lidt usaltede pistacienødder

Noter

Opbevar chokoladen tildækket et køligt og mørkt sted, men ikke i køleskabet da det er for koldt.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

 

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




2 kommentarer

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke