Tebirkes

5 stemmer
Nemme tebirkes til morgenbordet. Opskrift på tebirkes med remonce.
Tebirkes opskrift fra Bageglad

Jeg arbejdede i en bager i gymnasietiden og selvom det var hårdt at møde klokken seks lørdag og søndag blev man belønnet med de lækreste, varme tebirkes friske fra ovnen. Tebirkes er absolut på top tre listen over lækkerier fra bageren og kan jeg bage dem selv er det endnu bedre!

Dette er en opskrift på nemme tebirkes af gærdej med remoncefyld og birkesdrys. Jeg kan ikke understrege hvor godt de smager – de skal bare prøves.

Disse tebirkes er ikke lavet af en weinerbrødsdej, men af en gærdej, hvilket gør dem meget hurtigere og nemmere at lave. Er du til søndagshygge bør du forkæle familien med disse vidundere fyldt med lækker remonce!

Smeltet smør og mælk røres sammen i en skål. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det sammen til en glat dej.

Rul dejen ud til en aflang firkant. Rør fyldet sammen og fordel det på midten af den aflange firkant af dej. Fold den ene side af dejen ind mod midten over remoncen. Fold så den anden side dej henover. Skær dejen ud til 12 tebirkes.

Tebirkes dejTebirkes dejFolde tebirkesTebirkes på bageplade

Lad tebirkesene hæve i en halv time. Pensl dem så med æg og drys birkes på. Bag tebirkesene ved 225 grader i 12-15 minutter til de er gyldne.

Bage tebirkes

Resultatet er disse superlækre friskbagte tebirkes, klar til morgenbordet. Remonce fyldet gør tebirkesene uimodståelige!

Hjemmelavede tebirkes

Tebirkes opskrift fra Bageglad

Opskrift

Tebirkes

5 stemmer
Mængde: 12 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

Tebirkes dej:

  • 100 g smør
  • 1 dl mælk
  • 50 g gær
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 æg
  • 350 g mel

Tebirkes fyld:

  • 50 g smør (blødt)
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

  • Smelt smørret og rør det sammen med mælk i en skål. Rør gær ud i smør-mælkeblandingen. Tilsæt salt, sukker, æg og mel og ælt det hele sammen til en glat dej.
    100 g smør, 1 dl mælk, 50 g gær, 1/2 tsk salt, 1 tsk sukker, 1 æg, 350 g mel
  • Rul dejen ud (dejen skal ikke hæve først) til en aflang firkant.
  • Lav fyldet ved at mose smør, sukker og vanillesukker sammen til en remonce.
    50 g smør, 50 g sukker, 1 tsk vaniljesukker
  • Smør fyldet ud på midten af den aflange dejflade. Fold så dejen indover midten fra den ene side og så den anden side, så der bliver 3 lag. Skær ud til 12 stykker.
  • Lad tebirkesene hæve i en halv times tid.
  • Pensl tebirkes med æg. Drys birkes henover. Bag tebirkesene ved 225 grader almindelig ovn i 12-15 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,60 from 5 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




16 kommentarer

  1. De kan sagtens laves som birkes (uden remonce): Tilsæt lidt mere sukker til dejen. Rul den ud og læg ca. 50-75g hårdt smør skåret på ostehøvl på 2/3 af dejen. Fold først den tredjedel uden smør over først, så der er smør på alle tre lag.

  2. Hi, I’m located in the USA, is 225 degrees conventional oven equal to the 425-430 degrees Fahrenheit here? Just want to make sure. Thanks!

  3. Hej
    Når jeg laver tebirkes, så ryger fyldet ud, som om margarinen smelter og ryger ud på hele pladen,…hvordan undgår jeg det ? så jeg kan få dem ligeså flotte som dine 🙂 mine er flotte når de kommer på pladen men så snart de har bagt er de skæve og fyldet er over det hele 🙁

    1. Hej Winnie
      Bruger du margarine i stedet for smør? Det kan være derfor.
      Sørger du for at pensle med æg helt ned langs siderne også? Det er ægget der holder fyldet inde.

      1. Tak for svar. jeg har prøvet både med smør og margarine, ingen forskel 🙂
        Det må være penslingen den er gal med 😉 jeg prøver igen. tak 🙂

  4. 4 stars
    Jeg har lavet dem flere gange 😉 Første gang til brunch bordet da mine tvillinger blev 18; de var lidt skuffede over at der ikke var bagerbrød, men bad om opskriften efterfølgende! Så bedre anbefaling fåes ikke.

  5. hej, jeg faldt lige over din blog da jeg søgte på kageblogs og indtil videre har jeg i hverfald pinned 3 opskrifter som jeg skal prøve. Har også sat dig på min blogliste over steder jeg surfer forbi.

    Er en bagesmølf og elsker at lave mad samtidig med jeg er bibliofil med hang til en god kop te og elsker at få inspiration til kager og mad fra andre kanter end mine Bage-/kogebøger.

    Glæder mig til at prøve din tebirkes opskrift, den ser mega god ud 🙂

  6. hejsa.

    de ser vild lækre ud. ved du om det er samme dej, hvis man ikke kommer fyldet i? og vil man kunne fryse dem ubagte/rå?

    mvh
    Amanda

    1. Hej Amanda
      Hvad mener du med samme dej? De vil selvfølgelig smage anderledes uden remonce og måske være en anelse tørre.
      Jeg er sikker på du kan fryse tebirkesdejen (uden birkes og uden remonce).
      God fornøjelse!

  7. Er også vilde med tebirkes (eller Køvenhavner som de hedder der hvor jeg er opvokset, kan se jeg ikke er ene om at kalde dem ) – især når de er små lune. Har ikke lavet dem på gærdej, men det tror jeg da skal prøves. For ulempen med wienerdejen er at du ikke lynhurtigt kan bikse dem sammen til morgenbordet.

  8. De ser godt nok lækre ud, har lidt svært ved at forestille mig dem med gærdej, men det skal da klart prøves. Skulle man bruge wienerbrødsdej ville man jo aldrig få dem lavet, det er alt for besværligt 🙂

    Når nu I er fra København må jeg lige som jyde komme med lidt bonus info om navnet.
    I Jylland (nord vest) kalder man dem Københavner birkes/ Københavnere når der er remonce i. Dem uden kalder vi birkes 🙂

    1. Fik pludselig lyst til at bage dem her kl 23.30. Jeg kommer 2 store spsk creme fraiche i og 1 spsk olie i. Det har jeg fra en anden opskrift. Olien gør, at dejen slipper bedre på bordet. Mine er uden remonce, men skal bestemt også prøve det. De er gode at fryse. Hilsen Lene.

1 2
Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke