Spinat-, broccoli- og grønkålsuppe

3 stemmer
En dejlig cremet grøn suppe fyldt med masser af det gode, perfekt til de kolde dage.
Spinat, broccoli og grønkålssuppe opskrift

Det er koldt og vådt udenfor, men lillepigen og jeg trodser fortsat regnvejret og går vores daglige barselstur – hun lun og lækker i barnevognen og mig iklædt regntøj fra top til tå. Belønningen er som regel en dejlig varm skål suppe til frokost når vi kommer hjem. Jeg elsker nemlig alle slags suppe og det er bare så nemt og hurtigt at lave nogle store portioner til de kolde dage.

Denne grønne suppe er en af mine favoritter. Den er fyldt med masser af gode grøntsager og pakket med smag. Konsistensen er dejlig cremet og suppen mætter rigtig godt.

Spinatsuppe opskrift fra Bageglad

Spinat, broccoli og grønkålssuppe opskrift

Opskrift

Spinat-, broccoli- og grønkålsuppe

3 stemmer
En dejlig cremet grøn suppe fyldt med masser af det gode, perfekt til de kolde dage.
Tid i alt: 20 minutter
Mængde: 4 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 1 mellem løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 gulerod (ca. 80 g)
  • 1 porre
  • 200 g broccoli
  • 100 g spinat frisk eller frossen
  • 100 g grønkål
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 liter grøntsagsbuillon
  • 1 tsk fintrevet citronskal
  • 2 spsk friskpresset citronsaft
  • Salt og peber
  • Creme fraiche (til servering - valgfrit)

Sådan gør du

  • Pil og hak løg og hvidløg groft. Skræl guleroden og skær den ud i mellemstore stykker. Skyl porren og skær den i skiver. Skyl broccolien og skær den i små buketter. Skyl spinaten (hvis frisk) og grønkålen.
    1 mellem løg, 2 fed hvidløg, 1 gulerod, 1 porre, 200 g broccoli, 100 g spinat, 100 g grønkål
  • Opvarm olivenolien i en mellemstor gryde. Svits løg, hvidløg, gulerod og porre ved middelhøj varme i 2-3 minutter, til løgene er let gennemsigtige.
    1 spsk olivenolie
  • Tilsæt grøntsagsbuillon til gryden og læg låg på. Når suppen koger, skru da lidt ned så suppen småsimrer og tilsæt broccoli, spinat og grønkål. Lad suppen småkoge i 7-8 minutter, til grøntsagerne er møre.
    1 liter grøntsagsbuillon
  • Sluk for varmen og blend suppen med en stavblender. Tilsæt fintrevet citronskal og friskpresset citronsaft og smag suppen til med salt og peber.
    1 tsk fintrevet citronskal, 2 spsk friskpresset citronsaft, Salt og peber
  • Server evt. Med en skefuld creme fraiche.
    Creme fraiche
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,34 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke