Gyoza (japanske stegte dumplings)

3 stemmer
Står du lige og mangler en god forret, eller har du bare lyst til at spise asiatisk i aften? Så bør du prøve gyoza, som er små japanske dejpakker med fyld i. Her får du min opskrift på lækre gyoza med svinekød og grøntsager. 
Gyoza (japanske dumplings) med svinekød opskrift

Japanske gyoza opskriftSushi og gyoza

Hvad er gyoza?

Gyoza er den japanske version af de populære asiatiske dumplings – små dejpakker, som typisk er fyldt med hakket kød og grøntsager. Traditionelt foldes gyoza som små halvmåner med fyld i, hvorefter de steges og efterfølgende dampes på en pande. Gyoza kan se lidt komplicerede ud, men er faktisk rigtig nemme at lave! Det tager bare lidt tid.

Gyoza serveres typisk med en dipping sauce. Skal det være helt enkelt kan man servere dem med en god soyasauce, men jeg anbefaler meget at lave min japanske gyoza sauce beskrevet i opskriften længere nede på siden. Den har et twist af ingefær og risvinseddike, som giver en vidunderlig smag til dine gyoza.

Gyoza kan spises som hovedret sammen med tilbehør, eller de kan bruges som tilbehør til en asiatisk middag, f.eks. til sushi.

Japanske dumplings opskrift

Sådan foldes japanske gyoza

Man kan lave dejen til gyoza fra bunden, hvilket jeg har gjort før, men det er klart lettest at købe gyozapapir. Det sælges indimellem i store supermarkeder men ellers skal man i en asiatisk butik, hvor man kan være sikker på at finde dem på frost. Hvis du bor i København kan du for eksempel tage et kig forbi det store Asian Market på Østerbro.

Gyoza papiret skal tøes op inden brug. Imens røres fyldet sammen i en skål og så er du klar til at folde gyoza:

  1. Læg et stykke optøet gyoza papir i hånden.
  2. Læg en teske fyld på midten af papiret.
  3. Dyp en finger i vand og kør langs hele ydrekanten af papiret.
  4. Skub kanterne sammen så den folder på gyozapapirets ene side.
  5. Fold gyozapapiret på midten så kanterne mødes.
  6. Pres kanterne sammen med fingrene, så fyldet ikke kan slippe ud.
  7. Læg de færdige gyoza på et skærebræt med bagepapir og opbevar dem på køl indtil de skal steges.

Undgå at gyozapapiret tørrer ud

Hold gyozapapiret fugtigt, så det er let at arbejde med, ved at opbevare papiret samt færdige gyoza på bagepapir under et fugtigt viskestykke.

Folde gyozaFolde gyozaFolde gyozaFolde gyozaFolde gyozaFolde gyoza

Sådan steges og dampes gyoza

Gyoza skal serveres varme, så vent med at stege og dampe dem til kort tid inden de skal serveres. Sådan gør du:

  1. Opvarm 2 spiseskefulde vegetabilsk olie på en pande, som har låg.
  2. Læg gyozaerne i en cirkel så de alle kan være der og steg dem ved middelhøj varme til bunden er gylden.
  3. Fjern panden fra varmen og lad olien køle lidt af.
  4. Stil panden på varmen igen. Tilsæt en halv deciliter vand og læg straks låg på. Lad gyozaerne dampe i 2 minutter.
  5. Fjern låget så vandet kan fordampe.
  6. Lad gyozaerne dryppe af på et stykke køkkenrulle før servering.

Hvad er forskellen på gyoza og dumplings?

Både japanske gyoza og dumplings (kinesiske, koreanske, osv). er små dejpakker med fyld, men de er ikke helt ens i hverken smag eller konsistens.

  • Japanske gyoza laves med tyndt gyozapapir, som er lavet af hvedemel. Den typiske tilberedningsmåde er at stege dem på bunden og dampe dem på toppen, så de får sprød bund og blød top.
  • Dumplings kan laves med forskellige tykkelser af papir, noget af hvedemel andet af rismel. For eksempel er de kinesiske jiaozi (det vi traditionelt kender som dumplings i Danmark) lavet af tykkere papir end de japanske gyoza. Den typiske tilberedningsmåde er at dampe dem, så konsistensen bliver blød.

Gyoza (japanske dumplings) med svinekød opskrift

Opskrift

Gyoza (japanske stegte dumplings)

3 stemmer
Gyoza med svinekød er klassiske japanske dumplings, som er stegt i bunden og efterfølgende dampet. Serveres med gyoza dipping sauce.
Tid i alt: 1 time 30 minutter
Mængde: 35 stk*
Udskriv Pin

Ingredienser

Gyoza:

  • 1 pakke gyoza papir, optøet (35 ark)
  • 150 g hakket svinekød
  • 2 forårsløg
  • 100 g champignons
  • 100 g spidskål
  • ½ tsk sesamolie
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 tsk fintrevet ingefær
  • 2 spsk vegetabilsk olie til stegning
  • ½ dl vand til dampning

Gyoza dipping sauce:

  • 4 spsk soya
  • 1 spsk risvinseddike (eller mirin)
  • 2 tsk sesamolie
  • 1 tsk fintrevet ingefær
  • Sesamfrø til drys (valgfrit)

Sådan gør du

Gyoza:

  • Tø gyoza papiret op og læg det under et fugtigt viskestykke (tager min. 1 time).
    1 pakke gyoza papir, optøet
  • Kom hakket svinekød i en skål. Tilsæt finthakket forårsløg, champignons og spidskål. Tilsæt sesamolie, presset hvidløg og fintrevet ingefær, og rør det hele sammen til en fars.
    150 g hakket svinekød, 2 forårsløg, 100 g champignons, 100 g spidskål, 1/2 tsk sesamolie, 1 fed hvidløg, 1 tsk fintrevet ingefær
  • Fold gyoza ved at lægge en teske fyld på midten af et gyozapapir. Dyp en finger i vand og kør hele vejen rundt langs kanten af papiret. Lav folder langs den ene halvdel af papiret. Fold så den nederste halvdel af papiret op, så gyozaen er fuldet på midten. Pres dejen sammen med fingrene, så fyldet ikke kan slippe ud. Gentag med resten af papiret og fyld. Opbevar gyozapapir og færdige gyoza under et fugtigt viskestykke imens.
  • NB: Opbevar gyoza under et fugtigt viskestykke indtil de skal steges, og server direkte fra panden.
  • Opvarm olie på en pande, som har låg. Læg alle gyozaerne på panden i en cirkel, så de kan være der. Steg gyozaerne ved middelhøj varme indtil de er gyldenbrune i bunden. Fjern panden fra varmen og lad den køle lidt af.
    2 spsk vegetabilsk olie til stegning
  • Hæld vand på panden og læg straks låg på. Lad gyozaerne dampe i 2 minutter. Fjern låget og lad vandet fordampe. Lad gyozaerne dryppe af kortvarigt på et stykke køkkenrulle før servering.
    1/2 dl vand til dampning

Gyoza dipping sauce:

  • Rør alle ingredienser til dipping saucen sammen i en skål.
    4 spsk soya, 1 spsk risvinseddike, 2 tsk sesamolie, 1 tsk fintrevet ingefær, Sesamfrø til drys

Noter

*Mængden svarer til antal gyoza papir i en standard pakke. Har du ikke brug for at servere alle gyoza på én gang kan du folde dem alle og fryse de overskydende (udampede).
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke