Tø gyoza papiret op og læg det under et fugtigt viskestykke (tager min. 1 time).
1 pakke gyoza papir, optøet
Kom hakket svinekød i en skål. Tilsæt finthakket forårsløg, champignons og spidskål. Tilsæt sesamolie, presset hvidløg og fintrevet ingefær, og rør det hele sammen til en fars.
150 g hakket svinekød, 2 forårsløg, 100 g champignons, 100 g spidskål, 1/2 tsk sesamolie, 1 fed hvidløg, 1 tsk fintrevet ingefær
Fold gyoza ved at lægge en teske fyld på midten af et gyozapapir. Dyp en finger i vand og kør hele vejen rundt langs kanten af papiret. Lav folder langs den ene halvdel af papiret. Fold så den nederste halvdel af papiret op, så gyozaen er fuldet på midten. Pres dejen sammen med fingrene, så fyldet ikke kan slippe ud. Gentag med resten af papiret og fyld. Opbevar gyozapapir og færdige gyoza under et fugtigt viskestykke imens.
NB: Opbevar gyoza under et fugtigt viskestykke indtil de skal steges, og server direkte fra panden.
Opvarm olie på en pande, som har låg. Læg alle gyozaerne på panden i en cirkel, så de kan være der. Steg gyozaerne ved middelhøj varme indtil de er gyldenbrune i bunden. Fjern panden fra varmen og lad den køle lidt af.
2 spsk vegetabilsk olie til stegning
Hæld vand på panden og læg straks låg på. Lad gyozaerne dampe i 2 minutter. Fjern låget og lad vandet fordampe. Lad gyozaerne dryppe af kortvarigt på et stykke køkkenrulle før servering.
1/2 dl vand til dampning
Gyoza dipping sauce:
Rør alle ingredienser til dipping saucen sammen i en skål.
*Mængden svarer til antal gyoza papir i en standard pakke. Har du ikke brug for at servere alle gyoza på én gang kan du folde dem alle og fryse de overskydende (udampede).