Tebirkes

5 stemmer
Nemme tebirkes til morgenbordet. Opskrift på tebirkes med remonce.
Tebirkes opskrift fra Bageglad

Jeg arbejdede i en bager i gymnasietiden og selvom det var hårdt at møde klokken seks lørdag og søndag blev man belønnet med de lækreste, varme tebirkes friske fra ovnen. Tebirkes er absolut på top tre listen over lækkerier fra bageren og kan jeg bage dem selv er det endnu bedre!

Dette er en opskrift på nemme tebirkes af gærdej med remoncefyld og birkesdrys. Jeg kan ikke understrege hvor godt de smager – de skal bare prøves.

Disse tebirkes er ikke lavet af en weinerbrødsdej, men af en gærdej, hvilket gør dem meget hurtigere og nemmere at lave. Er du til søndagshygge bør du forkæle familien med disse vidundere fyldt med lækker remonce!

Smeltet smør og mælk røres sammen i en skål. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det sammen til en glat dej.

Rul dejen ud til en aflang firkant. Rør fyldet sammen og fordel det på midten af den aflange firkant af dej. Fold den ene side af dejen ind mod midten over remoncen. Fold så den anden side dej henover. Skær dejen ud til 12 tebirkes.

Tebirkes dejTebirkes dejFolde tebirkesTebirkes på bageplade

Lad tebirkesene hæve i en halv time. Pensl dem så med æg og drys birkes på. Bag tebirkesene ved 225 grader i 12-15 minutter til de er gyldne.

Bage tebirkes

Resultatet er disse superlækre friskbagte tebirkes, klar til morgenbordet. Remonce fyldet gør tebirkesene uimodståelige!

Hjemmelavede tebirkes

Tebirkes opskrift fra Bageglad

Opskrift

Tebirkes

5 stemmer
Mængde: 12 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

Tebirkes dej:

  • 100 g smør
  • 1 dl mælk
  • 50 g gær
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 æg
  • 350 g mel

Tebirkes fyld:

  • 50 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker

Sådan gør du

  • Smelt smørret og rør det sammen med mælk i en skål. Rør gær ud i smør-mælkeblandingen. Tilsæt salt, sukker, æg og mel og ælt det hele sammen til en glat dej.
    100 g smør, 1 dl mælk, 50 g gær, 1/2 tsk salt, 1 tsk sukker, 1 æg, 350 g mel
  • Rul dejen ud (dejen skal ikke hæve først) til en aflang firkant.
  • Lav fyldet ved at mose smør, sukker og vanillesukker sammen til en remonce.
    50 g blødt smør, 50 g sukker, 1 tsk vanillesukker
  • Smør fyldet ud på midten af den aflange dejflade. Fold så dejen indover midten fra den ene side og så den anden side, så der bliver 3 lag. Skær ud til 12 stykker.
  • Lad tebirkesene hæve i en halv times tid.
  • Pensl tebirkes med æg. Drys birkes henover. Bag tebirkesene ved 225 grader almindelig ovn i 12-15 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,60 from 5 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




16 kommentarer

  1. 4 stars
    Rigtig gode thebirkes. Kommer man lidt revet marcipan i fyldet, så bliver de til 5 stjerner. 😉😋

1 2
Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke