Marcipan konfekt med krokantfyld

Hjemmelavet konfekt: marcipan konfekt med krokantfyld. Overtrukket med chokolade.
Marcipan konfekt med krokantfyld fra Bageglad

Hvor er det perfekt timet at sneen kommer til Danmark den 1. december. Julen nærmer sig med hastige skridt og snart er det tid til en af familiens yndlingstraditioner: hjemmelavet konfekt!

Hvert år til jul laver Trine og jeg en masse lækker julekonfekt som vi spiser i juledagene. Her er vejledning og opskrift på hjemmelavet konfekt med marcipan og krokantfyld. Disse kan selvfølgelig også serveres til påske formet som påskeæg.

Marcipan konfekt med krokantfyld fra Bageglad

Når det er så koldt og julehyggeligt udenfor er der ikke noget bedre end at sidde indenfor og guffe chokoladekonfekt i sig!

Til denne type konfekt skal hasselnødder blandes med sukker og opvarmes ved svag varme på en pande. Tilsæt nougat og rør forsigtigt sammen. Krokanten sættes i køleskab til det er stivnet og hakkes i små stykker.

Tag et lille stykke krokant og kom det i midten af lidt marcipan. Rul marcipanen så du får en kugle eller et påskeæg. Dyp herefter marcipanen i chokolade og sæt på køl på bagepapir. Når chokoladen er stivnet, smeltes lidt mere chokolade. Kom chokoladen i en sprøjtepose eller frysepose og klip et meget lille hul. Kør posen hen over konfekten så der kommer chokoladestriber på. Sæt på køl igen.

Marcipan konfekt med krokantfyld fra Bageglad

Opskrift

Marcipan konfekt med krokantfyld

Forfatter Odense Marcipan
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 25 g hasselnødder
  • 25 g sukker
  • 25 g nougat
  • 300 g marcipan
  • 100 g god mørk chokolade

Sådan gør du

  • Det er nemt at variere mængden med denne opskrift. 25 g nougat svarer til ca. 20 stykker konfekt, så du kan øge eller mindske mængden af alle ingredienserne, alt efter hvor meget konfekt du vil lave.
  • Sukker og hasselnødder ristes på en pande, til det bliver gyldent. Tilsæt nougat og rør det forsigtigt sammen. Kom massen på bagepapir og køl det ned i køleskabet. Hak det til små stykker.
    25 g hasselnødder, 25 g sukker, 25 g nougat
  • Del marcipanen og tril det til flade kugler. Kom et stykke krokant i midten og tril marcipanen så man ikke kan se krokanten.
    300 g marcipan
  • Smelt og temperer den mørke chokolade. Se evt. min guide til at temperere chokolade. Dyp marcipanen i chokoladen og lad den køle af på bagepapir. som er smeltet over vandbad og lad den sætte sig ved 18-20 grader (i et køligt rum) på bagepapir.
    100 g god mørk chokolade
  • Når chokoladen er størknet tempereres lidt mere chokolade, som kommes i en sprøjtepose eller frysepose. Klip et lille bitte hul og "kør" henover konfekten, så der dannes fine chokoladestriber. Køl chokoladerne ned igen.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

 

x (x)

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke