Julebrownies

6 stemmer
Spred masser af julestemning med disse virkelig søde og virkelig nemme julebrownies. Pynt dine brownies præcis som du ønsker, det er kun fantasien der sætter grænser!
Julebrownies opskrift fra Bageglad

Sjove julekager til børn

Vi er halvvejs gennem December og jeg spreder ivrigt julestemningen alle steder jeg kommer. Til et julearrangement for nyligt medbragte jeg disse hyggelige julebrownies, som var et kæmpe hit hos både børn og voksne.

Verdens bedste brownies skæres i trekanter og pyntes, så de ligner juletræer, rensdyr og snemænd. Perfekt til julehygge med børnene, en kreativ bagedag eller som en sød overraskelse til en festlig anledning.

Fem gode grunde til at bage julebrownies

  • De er virkelig nemme at lave – også til mange
  • De kan nemt transporteres
  • De kan bages og pyntes dagen før
  • De er et kæmpe hit hos både børn og voksne
  • Pynten kan nemt varieres, kun fantasien sætter grænser

Tips til at pynte julebrownies

Jeg har pyntet skåret mine brownies ud i trekanter og pyntet dem som rensdyr, juletræer og snemænd med følgende:

  • Rensdyr: Saltkringler, sukkerøjne og røde M&Ms
  • Juletræer: Guirlande af royal icing, krymmel, sukkerstjerne på toppen og en laber larve som stamme
  • Snemænd: Royal icing krop, labre larver som næse og hat, og en fødevarevenlig tusch til øjne

Det er en god idé at bruge royal icing glasur (glasur rørt med pasteuriseret æggehvide), da denne stivner helt. Den kan derfor bruges til at “lime” pynten på kagerne.

Brownies trekanterDekorere brownies

Forberedelse og opbevaring

Brownies holder sig saftige og lækre i flere dage, hvis de opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Dette betyder, at du kan bage brownies 1-2 dage i forvejen og vente med at pynte, til samme dag, som de skal serveres.

Vil du forberede længere tid i forvejen, kan browniebunden fryses i op til 3 måneder. Tø den op natten over i køleskab, og pynt den først efter optøning.

Brownies til jul fra Bagegla

Julebrownies opskrift fra Bageglad

Opskrift

Julebrownies

6 stemmer
Sjove julebrownies pyntet som rensdyr, snemænd og juletræer. Nemme og sjove julebrownies som børn og voksne vil elske.
Tid i alt: 1 time 30 minutter
Niveau: Begynder
Mængde: 14 stykker (cirka)
Udskriv Pin

Ingredienser

Brownies:

Glasur:

  • 400 - 450 g flormelis
  • 1 pasteuriseret æggehvide
  • 1 spsk citronsaft

Pynt:

  • Røde M&Ms
  • Små saltkringler
  • Labre larver
  • Krymmel
  • Spiselige stjerner
  • Chokoladesauce eller mørk fødevaretusch

Sådan gør du

  • Bag dobbeltportion af brownies efter opskriften og lad dem køle helt af i formen. Det er en fordel at beklæde bageformen med bagepapir, så du kan løfte den færdigbagte kage op af formen når den skal skæres ud.
    2 portioner af min brownies opskrift
  • Skær brownien ud i lige store trekanter - skær evt kanten fra, da den kan være lidt ujævn.
  • Kom alle ingredienserne til glasuren i en skål og rør den godt sammen, indtil du får en glasur. Fordel glasuren i to skåle - 1 portion til rensdyret og juletræet og 1 portion til snemanden. Glasuren til rensdyret og juletræet skal være stivere, dvs. den skal have mere flormelis i, end glasuren som skal bruges til snemanden fordi den skal være mere flydende.
    400 - 450 g flormelis, 1 pasteuriseret æggehvide, 1 spsk citronsaft
  • Kom glasuren i sprøjteposer med rund tylle og pynt kagerne.
  • For at lave rensdyret skal der sprøjtes lidt glasur på de små saltkringler, så de sidder fast på kagen. Den røde M&M til næsen sættes på på samme måde. Sprøjt så to runde øjne og lad glasuren stivne helt før du tegner prikker på, enten med en prik chokoladesauce eller med en fødevaretusch.
    Røde M&Ms, Små saltkringler
  • For at lave juletræet sprøjtes en guirlande af glasur og der drysses krymmel på straks, inden glasuren stivner. Lim en stjerne på kagen med glasur. Stik en mørkebrun labre larve op i bunden af kagen som stamme.
    Krymmel, Spiselige stjerner, Labre larver
  • For at lave snemanden bruges den tyndere glasur. Sprøjt først en kant rundt om det, som skal farves hvidt og fyld det derefter ud med glasur. Ryst kagen fra side til side så glasuren udjævnes til et glat lag. Sæt en mørkebrun labre larve på som kant til hatten og sæt en orange labre larve på som næse, inden glasuren stivner. Når glasuren er stivnet tegnes øjne med chokoladesauce eller en fødevaretusch.
    Chokoladesauce eller mørk fødevaretusch
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,67 from 6 votes (6 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke