Jeg fandt hurtigt ud af, at min kæreste er glad for mad, da vi mødte hinanden for halvandet års tid siden. Det var dog først da jeg mødte min svigerfamilie at jeg fandt ud af, at hele hans familie er foodies, præcis som min egen familie. Det har jeg nydt godt af lige siden i form af mange lækre måltider når vi kommer på besøg hos mine svigerforældre i Odense.
En af min svigermors gode retter er denne flotte salat med frugt og saltede mandler, som jeg har efterlignet et par gange. Salaten kan laves med forskellige typer frugt altefter sæson. I denne version skal der for eksempel friske jordbær i, en de kan eventuelt erstattes af æble og klementin til efterår/vinter.
Salaten er nem at lave. Salaten skylles og skære evt. ud. Frugten ordnes og skæres ud. Mandlerne ristes, dressingen røres og så er der serveret. Jeg synes salaten er rigtig fin at servere for gæster da den er så farverig og flot.
Man kan bruge usaltede mandler i stedet for de ristede saltede eller hvis man helt vil undlade nødder kan man lave nogle hjemmelavede brødcroutoner.
Salat med frugt og mandler
Ingredienser
Saltede mandler:
- 50 g mandler
- en sjat olie
- salt
Salat:
- 2 hoveder hjertesalat
- 100 g babyspinat
- 100 g jordbær
- 50 g tørrede abrikoser
- 100 g granatæblekerner
- 1 mango
Dressing:
- 1 dl rapsolie
- 1/2 dl hvid balsamico
- 2 spsk flydende honning
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Kom lidt olie på en pande og rist mandlerne. Fjern dem fra varmen og drys dem med salt. Lad mandlerne køle af.
- Skyl salaten og skær den i skiver eller mindre stykker. Skyl og rens spinatbladene. Skyl og rens jordbærrene og skær dem i kvarte. Skær abrikoserne ud i mindre stykker eller skiver. Skær mangoen ud i tern.
- Kom alle ingredienserne til salaten og de saltede mandler i en skål eller anret på et fad.
- Rør ingredienserne sammen til dressingen i en lille skål.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
Skriv et svar