Mangler du en festlig dessert, så skal du prøve denne udsøgte jordbær mojito sorbet. Den kombinerer det friske, cremede og lette fra sorbet med det kraftige og krydrede fra mojito cocktailen i en udsøgt smagskombination. Resultatet er en himmelsk sorbet is som har både det søde og det sure, toppet med en let smag af rom og mynte.
Min kæreste udtalte endda at dette er den bedste sorbet, han nogensinde har smagt. Bum! Så er jeg stolt.
Sorbet kan laves på ismaskine eller i fryseren, hvis du har tid til at røre flittigt i isen under frysningen. Hvis du ikke rører i isen dannes der mange iskrystaller, især fordi der er jordbær i isen, og det giver en iset og kedelig tekstur.
For at lave denne fantastiske sorbet skal ingredienserne blendes til en tyk jordbærsauce som så fryses til is. Du kan selv styre mængden af rom og mynte, altefter hvor kraftigt du ønsker det. Portionen giver cirka en halv liter is – og det bliver skovlet ned, så sørg for at lave rigeligt, hvis du skal have gæster.

Jordbær mojito sorbet
Ingredienser
- 450 g jordbær*
- 1 dl sukker
- 1 spsk fintrevet limeskal
- 3 spsk limesaft (ca. 1 1/2 lime)
- 4-5 spsk hvid rom
- 2 spsk finthakket mynte
Fremgangsmåde
- Kom jordbær, sukker, fintrevet limeskal, limesaft og rom i en blender og blend det hele til du har en tyk smoothie-lignende blanding. Rør den finthakkede mynte i så det er jævnt fordelt.
- Hæld isen i en ismaskine og følg instruktionerne fra producenten. Hvis du ikke har en ismaskine skal du hælde isen i en form eller plastikboks, som kan tåle at komme i fryseren og røre grundigt i isen hver 30. minut henover de næste 4 timer, for at undgå, at der bliver dannet iskrystaller.
Noter
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
1 kommentar
Den smager fremragende!