Citron- og hindbærtærter

1 stemme
Lækre sprøde mørdejstærter fyldt med hindbær coulis og en himmelsk citroncreme. Tærterne er pyntet med marengs, friske hindbær, mynte og hvid chokolade.
Citrontærte hvid chokolade

Findes der en mere perfekt kombination end citron og hindbær? Jeg tror det ikke. Det er i hvert fald en storfavorit herhjemme og en, jeg ofte bruger i desserter. Disse små sprøde mørdejstærter har en himmelsk citroncreme kombineret med en frisk hindbær coulis – det perfekte mix af syrlig og sød i én dessert.

Hindbær dessert

Perfekte små tærtebunde af mørdej

Det er let at bage perfekte, ensartede små tærter, hvis blot man har det rigtige udstyr og lidt teknik.

Perforerede tærteforme

For at bage helt ensartede og tynde mørdejstærtebunde, skal man bruge perforerede tærteforme. Det er tærteforme uden bund, som har små huller, som lader luften slipper ud og dermed forhindrer, at tærtedejen hæver uregelmæssigt. Hullerne gør, at tærterne får en perfekt afbagning over det hele, og at den bevarer formen under bagningen uden at krympe eller hæve.

For en endnu flottere tærte bør man også bruge en perforeret bageplade beklædt med en perforeret silikonemåtte. På den måde forbliver tærtebunden flad og hæver ikke på midten.

Sådan formes mørdejstærter

Mørdej skal være meget kold, så den er næsten helt stiv, når man arbejder med den, for at få det flotteste finish på sine tærter. Det letteste er at rulle mørdejen ud imellem to stykker bagepapir, og så lægge dejen i bagepapir fladt i fryseren i 10-20 minutter.

Fjern bagepapiret og læg mørdejen på silikonemåtten på bagepladen. Udstik mørdejsbunde med tærteformen og lad tærteformen sidde. Skær så lange strimler af mørdej og beklæd indersiden af tærteformen. Fjern overskydende dej af ved at køre en skarp kniv langs den øverste kant af tærteformen.

Undgå at flytte for meget på tærterne og røre for meget ved mørdejen. Varmen fra dine hænder vil hurtigt påvirke formen.

Konditor hindbærtærte

Pynt tærterne

Jeg vil anbefale at pynte tærterne så tæt på serveringstidpunktet som muligt. Så ser pynten mest frisk og lækrest ud. Tærterne kan pyntes præcis som du ønsker, men hvis du vil pynte tærterne som på billedet skal du bruge:

  • Små marengskys. Du kan for eksempel lave italiensk marengs, sprøjte små kys og bage dem.
  • Flager af hvid chokolade. Du kan temperere chokolade og sprede det fladt ud med en paletkniv. Når det er størknet kan du skære flager som ønsket.
  • Små mynteblade
  • Friske hindbær

Citron hindbærtærte

Citrontærte hvid chokolade

Opskrift

Citron- og hindbærtærter

1 stemme
Lækre sprøde mørdejstærter fyldt med hindbær coulis og en himmelsk citroncreme. Tærterne er pyntet med marengs, friske hindbær, mynte og hvid chokolade.
Mængde: 6 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

Mørdej:

  • 75 g smør (koldt)
  • 60 g flormelis
  • 150-160 g mel
  • 20 g mandelmel
  • 1 knivspids salt
  • 40 g æg (fra 1 æg)

Hindbær coulis:

  • 3 tsk majsstivelse
  • 1 spsk sukker
  • ½ dl vand
  • 100 g hindbær (frosne)

Citroncreme:

  • 75 g sukker
  • ½ dl friskpresset citronsaft (cirka 2-3 citroner)
  • 2 spsk fintrevet citronskal
  • 150 g smør (stuetemperatur)

Pynt:

  • Hindbær (friske)
  • Marengskys
  • Hvid chokoladeflager
  • Mynte

Sådan gør du

Mørdej:

  • Kom flormelis i en mellemstor skål. Hak smørret i små stykker og kom det i skålen. Tilsæt mel, mandelmel, salt og æg og ælt det sammen til du får en glat mørdej.
    75 g smør, 60 g flormelis, 150-160 g mel, 20 g mandelmel, 1 knivspids salt, 40 g æg
  • Form mørdejen til en kugle, og rul den ud imellem to stykker bagepapir med en kagerulle til 3-4 mm tykkelse.
  • Læg bagepapiret med mørdejen fladt i fryseren i 10-20 minutter, til den er fast.
  • Fjern det øverste lag bagepapir og flip mørdejen over på en bageplade med bagepapir eller en perforeret bageplade med silikonemåtte. Fjern det sidste stykke bagepapir.
  • Udstik 6 tærtebunde med aflange tærteringe og lad tærteringene sidde omkring bundene. Fjern den resterende mørdej og rul den til en ny kugle. Rul mørdejen ud imellem to stykker bagepapir og skær strimler, som kan bruges som tærtens kanter. Giv eventuelt mørdejen en tur til i fryseren, hvis den bliver for blød.
  • Sæt mørdejstrimler langs indersiden af tærteformene og skær langs toppen af formen med en skarp kniv for at fjerne overskydende mørdej.
  • Bag tærterne ved 200 grader i 13-15 minutter og lad dem køle helt af på en bagerist.

Hindbær coulis:

  • Kom majsstivelse, sukker og vand i en lille gryde, rør det sammen og lad det koge op.
    3 tsk majsstivelse, 1 spsk sukker, 1/2 dl vand
  • Tilsæt frosne hindbær og lad det koge i 2 min. Hæld blandingen i et stavblenderglas og blend med en stavblender.
    100 g hindbær
  • Sigt hindbærsaucen ned i en skål for at fjerne kernerne.
  • Fyld hindbærsaucen i en sprøjtepose med en rund tylle og sprøjt et tyndt lag hindbær coulis i hver tærteform. Brug evt. en paletkniv eller lille ske til at fordele det til et ensartet lag.

Citroncreme:

  • Kom sukker, citronsaft og fintrevet citronskal i en smelteskål til et vandbad. Fyld lidt vand i en gryde og lad det koge op. Stil smelteskålen ovenpå så dampen fra vandet opvarmer den. Smelteskålen må ikke røre vandet i gryden. Pisk konstant med et piskeris indtil blandingen tykner væsentligt.
    75 g sukker, 1/2 dl friskpresset citronsaft, 2 spsk fintrevet citronskal
  • Hæld smelteskålens indhold igennem en sigte ned i et stavblenderglas. Tilsæt smørret lidt ad gangen og blend med stavblender kort indimellem.
    150 g smør
  • Fyld citroncremen i en sprøjtepose med en rund tylle og kom den i køleskabet i 30 min.
  • Fyld tærteformene med citroncreme, som sprøjtes oven på hindbær coulisen. Glat toppen af tærterne med en paletkniv. Stil tærterne i køleskabet i minimum 2 timer, så cremen sætter sig helt inden pynt og servering.

Pynt:

  • Pynt tærterne lige inden servering, for eksempel med marengskys, friske hindbær, mynteblade og flager af hvid chokolade.
    Hindbær, Marengskys, Hvid chokoladeflager, Mynte
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




3 kommentarer

  1. Hej Trine 🙂
    De lyder virkelig lækre
    Kan de laves dagen før de skal spises
    Hvis de ikke kan , kan det hele så laves klar dagen før og samles inden det skal spises ? 🙂

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke