Chokolade muffins uden mel, sukker og smør

1 stemme
Fedtfattige chokolade muffins lavet på avocado, banan og mandelsmør. Muffins uden mel, smør og sukker!
Glutenfri sukkerfri laktosefri chokolade muffins

Jeg laver stort set aldrig fedtfattige kager da jeg fuldt og fast tror på, at man sagtens kan spise “rigtig” kage så længe man gør det med måde – jeg vil hellere nyde en ordentlig chokoladebombe én gang om ugen end spise fedtfattig kage hver dag.

Jeg vil dog vove at påstå at disse fedtfattige chokolade muffins uden mel, sukker og smør er fantastiske! Jeg serverede dem for mine veninder til en pigeaften da halvdelen var på slankekur og de var helt vilde med dem.

Disse fedtfattige chokolade muffins er lavet på avocado, banan og mandelsmør hvilket resulterer i en let og svampet muffin – og med kun 220 kalorier per muffin (uden glasur) kan de fleste tillade sig at guffe en i sig!

Muffins uden gluten, uden mælk, uden mel, uden sukker

Mos avocado og banan sammen med de tørre ingredienser i en skål. Rør dem sammen med mandelsmør og honning så du får en lækker og luftig muffindej.

Avocado, banan og kakaoChokoladekagedej

Fordel muffindejen i muffinsforme af silikone. Jeg brugte papir muffinsforme første gang jeg bagte disse muffins som ses på billederne nedenfor og dejen var simpelthen for oliet, så den trængte igennem papiret. Bag de fedtfattige muffins i 18-22 minutter.

ChokoladeformeChokolademuffins

Jeg serverer ofte disse lækre chokolademuffins til dessert hvor jeg topper dem med en lækker vanille cream cheese glasur (som altså ikke er hverken laktosefri eller sukkerfri).

Glutenfri sukkerfri laktosefri chokolade muffins

Opskrift

Chokolade muffins uden mel, sukker og smør

1 stemme
Mængde: 10 -12 muffins
Udskriv Pin

Udstyr

  • Muffinspande
  • Muffinsforme i mange farver
  • Muffinspande
  • Margrethe røreskål 3L

Ingredienser

  • 2 ½ dl mandelsmør
  • ¾ dl honning
  • 1 ½ banan
  • 1 avocado
  • 2 æg
  • 1 dl kakao
  • ¾ spsk vanillesukker
  • 1 ½ tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Lav mandelsmørret efter opskriften (eller køb det færdigt) og rør det sammen med honning i en skål.
    2 1/2 dl mandelsmør, 3/4 dl honning
  • Mos banan, avocado, æg, vanillesukker, kakao og bagepulver sammen til en mousse i en anden skål.
    1 1/2 banan, 1 avocado, 2 æg, 1 dl kakao, 3/4 spsk vanillesukker, 1 1/2 tsk bagepulver
  • Tilsæt mandelsmør/honning blandingen til skålen med de moste ingredienser og rør dem godt sammen.
  • Fordel dejen i muffinsforme af silikone og bag chokolade muffinsene ved 180 grader i 18-22 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.

Noter

Brug muffinsforme af silikone og ikke papir, da muffins dejen er meget oliet og kan trænge igennem papiret.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!
Glutenfri laktosefri og sukkerfri chokolade muffins Glutenfree lactose free refined sugarfree chocolate muffins

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




28 kommentarer

  1. Jeg sidder og får helt lyst til dine mUffins. Men kan man bruge smør i stedet? Hvis ja, hvor meget tror du så der skal bruges?

    1. Hej Lotte
      Mandelsmør og almindeligt smør har ikke samme funktion i bagning. Hvis du vil erstatte mandelsmørret kan du bruge cashewsmør eller peanut butter i stedet.

  2. Hej, jeg har tænkt mig at lave disse muffins til min brors studenterfest, men jeg skal først vide, smager de af “normale” søde chokolade muffins, eller kan man let smage forskel?

    1. Hej, jeg har serveret dem for mine veninder som var vildt begejstrede. De er selvfølgelig ikke meget søde, men de er gode og svampede.

1 2
Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke