Kanel speltbrød

Et nemt speltbrød med smag af kanel, som er perfekt til morgenmad eller eftermiddagskaffen.
Kanel speltbrød opskrift

Jeg har en svaghed for spelt – der er noget ved den lidt bitre smag, jeg virkelig godt kan lide. Jeg bager jævnligt mine yndlings speltboller og andre typer speltbrød, for jeg synes bare, at det er vildt lækkert.

Nu nærmer julen sig og jeg besluttede mig for, at der skulle kanel i mit speltbrød for at skabe lidt stemning. Jeg har allerede pyntet lidt op herhjemme og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, som vi for første gang skal holde selv i vores eget nye hus. Jubii!  Så her får i opskriften på et nemt speltbrød.

Kanelbrød opskrift

Kanel speltbrød opskrift

Opskrift

Kanel speltbrød

Et nemt speltbrød med smag af kanel, som er perfekt til morgenmad eller eftermiddagskaffen.
Mængde: 1 brød
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 1,5 dl mælk
  • 30 g gær
  • 1 æg
  • 1-2 spsk honning (valgfrit)
  • 2 tsk kanel
  • ¼ tsk salt
  • 5 dl sigtet speltmel (cirka)

Sådan gør du

  • Kom smør og mælk i en lille gryde og opvarm det ved svag varme, indtil smørret er smeltet. Hæld det over i en skål, evt. skålen på en køkkenmaskine hvis du har sådan en til at ælte dejen på. Smuldre gæret ned i den våde blanding og rør med et piskeris, til det er opløst.
    50 g smør, 1,5 dl mælk, 30 g gær
  • Tilsæt æg og evt. honning og pisk yderligere.
    1 æg, 1-2 spsk honning
  • Rør kanel, salt og speltmel sammen i en anden skål. Tilsæt melblandingen til den våde blanding ad tre omgange imens der æltes, indtil du har en glat og let klistret dej.
    2 tsk kanel, 1/4 tsk salt, 5 dl sigtet speltmel
  • Stil dejen et lunt sted tildækket af et viskestykke og lad den hæve i 1 time.
  • Kom dejen i en smurt brødform og lad den hæve i yderligere 20 minutter, inden brødet bages ved 180 grader i 23-25 minutter.
  • Lad brødet køle helt af på en bagerist.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke