Hawaii wraps

Nemme og lækre wraps med BBQ-marineret kylling, frisk ananas, majs og salat. Nemme wraps til frokost og aftensmad.
Hawaii wraps opskrift fra Bageglad

Jeg er glad for wraps i alle afskygninger. At erstatte brød med tortilla wraps er en nem og god måde at holde dit indtag af kulhydrater og gluten nede, wraps holder sig længe og er fryseegnede, og der findes uendelige kombinationer af fyld.

En af mine favoritkombinationer er denne Hawaii-wrap med BBQ kylling, frisk grøn salat, majs og ananas. Jeg er vild med den enkle sammensætning af den friske frugt og den marinerede kylling og den er samtidig uhyre nem at lave og kræver kun få ingredienser.

Ønsker man en fyldigere wrap kan man tilsætte flere grøntsager, såsom grøn peberfrugt og revet squash, og fylde såsom sorte bønner. Jeg synes BBQ saucen og saften fra ananasen gør wrappen tilstrækkeligt saftig, men man kan eventuelt tilføje en let creme fraiche dressing.

Wraps fyldWraps med ananas og kylling

Disse wraps er velegnede til madpakken da de sagtens kan holde sig lækker til frokost hvis de pakkes i plastikfilm – dog skal du undlade at tilføje en eventuel dressing før den skal spises.

Wraps opskrift med kylling og ananas

Hawaii wraps opskrift fra Bageglad

Opskrift

Hawaii wraps

Mængde: 2 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 300 g kyllingebryst
  • Olie til stegning
  • Salt og peber
  • 2 spsk BBQ sauce
  • 3-4 blade hovedsalat
  • 300 g frisk ananas
  • 100 g søde majs
  • 2 tortilla wraps

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i små stykker. Steg den i lidt olie til den er gennemstegt og krydr med salt og peber. Kom BBQ saucen i en skål og vend den stegte kylling i.
    300 g kyllingebryst, Olie til stegning, Salt og peber, 2 spsk BBQ sauce
  • Skyl og rens salaten. Skær ananasen i små stykker. Fordel så kylling og grøntsager på to tortilla wraps og rul dem sammen.
    3-4 blade hovedsalat, 300 g frisk ananas, 100 g søde majs, 2 tortilla wraps
  • Server med det samme eller pak dem i plastikfilm og gem til senere.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke