Påskeæg med hindbær og hvid chokolade

Disse skønne påskeæg er til dem, som elsker det søde. En lækker hindbærmarcipan overtrukket med god hvid chokolade, enhver sukkergrises drøm!
Hindbær påskeæg med hvid chokolade

Har I lagt mærke til hvor lyst det er blevet om aftenen nu? Jeg glæææder mig til forår, og selvom jeg stadig skal finde mig i kulde og enkelte snebyger er det i det mindste påske nu, forårets hyggeligste tid.

I år skal jeg ikke bruge påsken med min familie som jeg plejer, men derimod til London over til min kæreste, som er derovre i forbindelse med arbejdet. Så jeg rejser onsdag efter arbejde og glæder mig til fire skønne dage med ham den bedste.

Meeeen ingen påske uden påskeæg vel? Så I skal da lige have de her små lækkerbiskener med på vejen: de fineste hindbær påskeæg overtrukket med hvid chokolade.

Min søster og jeg er rimelig tossede med at lave hjemmelavet påskeæg, se bare alle vores påskeæg opskrifter.  De her hindbær påskeæg er til den meget søde side, til dem som elsker hvid chokolade – det betyder MIG!

Og så er de bare sindssygt nemme at lave. Man ælter blot frysetørret hindbærpulver ind i marcipan, former påskeæg og så overtrækker dem med hvid chokolade. Det er dog virkelig vigtigt at temperere din hvide chokolade, for især hvid chokolade bliver gummiagtig og kedelig hvis den ikke tempereres ordentligt.

Hindbær marcipan påskeægHindbær påskeæg

Jeg kan garantere at du bliver populære hvis du serverer de her påskeæg til påske, eller hvis du giver dem som en fin påskegave til en du holder af.

Påskeæg med hvid chokolade og hindbær

Hindbær påskeæg med hvid chokolade

Opskrift

Påskeæg med hindbær og hvid chokolade

Forberedelsestid10 minutter
Tilberedningstid20 minutter
Tid i alt: 30 minutter
Mængde: 12 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 2 spsk frysetørret hindbærpulver (cirka)
  • 150 g marcipan
  • 200 g god hvid chokolade
  • 1 spsk frysetørret hindbær (til pynt)

Sådan gør du

  • Ælt det frysetørrede hindbærpulver ind i marcipanen indtil det er helt fordelt og marcipanen er blevet lyserød. Smag til - tilsæt evt. lidt mere, men bemærk at smagen bliver kraftigere når marcipanen trækker.
    2 spsk frysetørret hindbærpulver, 150 g marcipan
  • Form hindbærmarcipanen til påskeæg.
  • Smelt og temperer den hvide chokolade. Følg evt. vores guide til temperering.
    200 g god hvid chokolade
  • Kom et påskeæg på en dyppegaffel og hæld hvid chokolade over med en ske, indtil påskeægget er helt dækket af chokolade. Bank overskydende chokolade af og stil påskeægget på en bagerist. Drys straks med frysetørrede hindbær til pynt. Gentag processen med de resterende påskeæg.
    1 spsk frysetørret hindbær
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke