Indlægget kan indeholde reklamelinks. Læs mere
Jeg elsker kringle, og denne julekringle er ingen undtagelse. Julekringlen er fyldt med en lækker remonce af marcipan og mandler. Jeg har rullet dejen til min kringle og flækket den på langs inden jeg snoede den, så der dannes et fint mønster i kringlen. Den passer perfekt til en adventssøndag eller til et julearrangement, hvor man skal mætte mange munde.
Spring til
▲
Mandelkringle
En skøn julekringle med lækkert mandelfyld. Perfekt til julehyggen.
Ingredienser
Dej:
- 50 g gær
- 1 dl lunken mælk
- 1 spsk sukker
- 1/2 tsk salt
- 1 æg
- 80 g blødt smør
- 300 g mel (cirka)
Fyld:
- 100 g mandler
- 200 g marcipan
- 100 g Blødt smør
- 50 g sukker
- 6 spsk mælk
Andet:
- 1 æg til pensling
- Evt. perlesukker til drys
Fremgangsmåde
Dej:
- Rør gærret ud i lunken mælk i en stor skål. Tilsæt sukker og salt og rør rundt, til det er opløst. Tilsæt æg og blødt smør og lidt af melet og begynd at ælte med hænderne. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt, imens der æltes. Tilpas mængden af mel, så dejen til sidst er samlet og smidig men stadig let klistret.50 g gær, 1 dl lunken mælk, 1 spsk sukker, 1/2 tsk salt, 1 æg, 80 g blødt smør, 300 g mel
- Lad dejen hæve tildækket og lunt i 30-60 minutter, til den har dobbelt størrelse.
Fyld:
- Hak mandlerne groft.100 g mandler
- Riv marcipanen groft på et rivejern.200 g marcipan
- Kom mandler, marcipan, smør, sukker og mælk i en lille skål og ælt det sammen til en ensartet remonce.100 g Blødt smør, 50 g sukker, 6 spsk mælk
Form og bag kringlen:
- Rul dejen ud til en firkant på cirka 45x45 cm.
- Fordel fyldet på dejen næsten helt ud til kanten med en dejskraber.
- Rul dejen stramt sammen til en lang pølse. Flæk dejen på langs med en kniv - undgå at skære helt igennem i den ene ende.
- Begynd i den ene ende og sno de to lange stykker dej om hinanden så siden med fyld vender opad.
- Flyt kringlen over på en bageplade beklædt med bagepapir. Form den snoede kringle til en krans og hæft enderne sammen evt. med en lille smule vand.
- Lad kringlen efterhæve i cirka 30 min.
- Pensl kringlen meget grundigt over det hele med sammenpisket æg og drys evt. med perlesukker.1 æg til pensling, Evt. perlesukker til drys
- Bag kringlen ved 180 grader (alm. ovn) i cirka 30 min til den er gylden. Lad den køle helt af på bagepladen.
Noter
Julekringlen kan fryses.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
Skriv et svar