Kinesisk appelsinkylling med ris

Nem og hurtig aftensmad med grøntsager, kylling og den lækreste appelsinsauce. Tilsæt evt. flere grøntsager du har i køleskabet eller server som det er med ris til.
Kinesisk appelsinkylling opskrift

Min mand og jeg arbejder forholdsvis lange dage og især nu hvor jeg er højgravid orker vi ikke at lave det mest avancerede aftensmad i hverdagene. Det skal helst være hurtigt og nemt, men stadig lækkert.

Der er asiatisk mad fantastisk for det kan ofte bikses sammen på en halv time og så er det tilmed sundt med masser af grøntsager. En af vores go-to hverdagsretter er denne nemme aftensmad opskrift på kinesisk kylling med appelsinsauce. Saucen er sindssygt lækker og man kan tilsætte forskellige grøntsager efter behov eller hvad man lige har i køleskabet.

Appelsinkylling opskrift fra Bageglad

Denne kyllingeret kan laves på kun 30 minutter. Vi er glade for broccoli til appelsinsaucen, men man kan med fordel også tilsætte gulerødder, peberfrugt, haricot verts og/eller forårsløg for mere fyld.

Kinesisk kylling opskrift med appelsinsauce

Kinesisk appelsinkylling opskrift

Opskrift

Kinesisk appelsinkylling med ris

Nem, hurtig og fedtfattig aftensmad med den lækreste appelsinsauce. Tilsæt evt. flere grøntsager efter ønske.
Tid i alt: 30 minutter
Mængde: 2 personer
Udskriv Pin

Udstyr

  • Wok
  • Rivejern
  • Margrethe røreskål 3L
  • Citruspresser

Ingredienser

  • 300-400 g kyllingebryst
  • ½ dl hønsebouillon
  • 3 spsk honning
  • 1 fed hvidløg
  • Revet appelsinskal fra 1 økologisk appelsin
  • ½ dl appelsinsaft
  • ½ tsk revet ingefær
  • ½ tsk mel
  • 1 spsk olie til stegning (f.eks. kokosolie)
  • 1 spsk sesamfrø

Sådan gør du

  • Skær kyllingen ud i små stykker.
    300-400 g kyllingebryst
  • Rør hønsebuillon, honning, presset hvidløg, revet appelsinskal, appelsinsaft, revet ingefær og mel sammen i en lille skål.
    1/2 dl hønsebouillon, 3 spsk honning, 1 fed hvidløg, Revet appelsinskal fra 1 økologisk appelsin, 1/2 dl appelsinsaft, 1/2 tsk revet ingefær, 1/2 tsk mel
  • Opvarm olien på en stor pande. Tilsæt kyllingen, der brunes ved høj varme og derefter gennemsteges ved middel varme. Fjern kyllingen fra panden.
    1 spsk olie til stegning
  • Hæld appelsinsaft blandingen på den varme pande og lad den koge op, til den tyknes lidt. Kom kyllingen tilbage på panden og vend den i appelsinsaucen.
  • Drys sesam over kyllingen og server straks, for eksempel med ris.
    1 spsk sesamfrø
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke