Hindbær- og fersken lemonade

1 stemme
Køl af på en varm sommerdag med denne lækre lemonade. Et twist på en klassisk lemonade med hindbær- og fersken purée og masser af isterninger. En frisk og eksotisk kold drik som alle kan nyde - kan også tilsættes vodka for en mere festlig aften.
Hindbær- og fersken lemonade opskrift fra Bageglad

Sikke en sommer vi har i år. Vi er lige kommet hjem fra en uges ferie på Madeira og der var koldere end i Danmark! Jeg er en af de personer, som nemt får det rigtig varmt og foretrækker efterår og vinter frem for varme sommerdage, så det passer mig fint.

Det er derfor vigtigt, at jeg får masser af væske i disse varme dage. Og findes der noget bedre når man har det varmt end at slukke tørsten i noget friskt og iskoldt? Her er et bud på en frisk og skøn sommerdrik som garanteret også vil kunne køle dig ned.

Denne sommerdrik er et twist på en almindelig lemonade. Der er tilsat en frisk hindbær-fersken purée som tilfører lemonaden et eksotisk twist, som er super lækkert.

Hindbær og fersken lemonade

Faktisk minder denne lemonade rigtig meget om en lækker alkoholfri cocktail – og man kan da også sagtens tilsætte vodka hvis man ønsker en festligere version.

Server lemonaden med friske hindbær og ferskenstykker i og pynt evt. med lidt mynte. Og husk selvfølgelig masser af isterninger!

Lemonade opskrift fra Bageglad

Hindbær- og fersken lemonade opskrift fra Bageglad

Opskrift

Hindbær- og fersken lemonade

1 stemme
Mængde: 1 liter
Udskriv Pin

Ingredienser

Hindbær-fersken purée:

  • 2 ferskner
  • 50 g hindbær (friske)
  • 1 ½ dl vand

Sirup:

  • ½ dl sukker
  • ½ dl vand

Til servering:

  • 8 dl vand
  • 1 ½ dl friskpresset citronsaft (cirka 4 citroner)
  • isterninger
  • 25 g hindbær (friske)
  • 1 fersken
  • mynteblade (valgfrit)

Sådan gør du

  • For at lave hindbær-fersken puréen, skær fersknerne ud i små stykker. Kom ferskenstykkerne, hindbær og vand i en blender og blend, til du har en tyk purée. Hæld puréen igennem en sigte så puréen sigtes ned i en skål og kernerne fjernes.
    2 ferskner, 50 g hindbær, 1 1/2 dl vand
  • Kom sukker og vand til siruppen i en lille gryde. Opvarm blandingen ved middelhøj varme indtil sukkeret smelter under omrøring. Lad det småkoge i 3 minutter indtil det tyknes. Fjern gryden fra varmen og lad siruppen køle lidt af.
    1/2 dl sukker, 1/2 dl vand
  • Til servering kommes vand, citronsaft og isterninger i en stor kande. Hæld den afkølede sirup og hindbær-fersken puréen i og rør, for at lave lemonaden. Skær den sidste fersken i små stykker. Tilsæt friske hindbær, ferskenstykker og evt. mynteblade til lemonaden til servering.
    8 dl vand, 1 1/2 dl friskpresset citronsaft, isterninger, 25 g hindbær, 1 fersken, mynteblade
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Én kommentar

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke