Fuglerede kage til påske

3 stemmer
En superlækker chokoladekage formet som en fuglerede, perfekt til påskefrokosten.

God påske. kære læsere! Jeg håber, at I har nydt ferien med masser af påskehygge. Da vi lige er flyttet har min kæreste og jeg brugt hele ferien på at hænge hylder op, pakke flyttekasser ud og forsøge at komme til bunds i noget af vores flytterod. Der har dog været tid til lidt familiehygge også og min søster og jeg lavede denne fine “fuglerede” chokoladekage til den årlige påskefrokost.

Det er en ordentlig chokoladebombe, bestående af en svampet og kraftig chokoladekage med en cremet chokoladeglasur, drysset med revet chokolade. Æggene i fuglereden er hjemmelavede kinderæg!

Kagen kan se kompliceret ud, men det eneste komplicerede ved den er sådan set æggene, der selvfølgelig skal laves med tempereret chokolade. De kan naturligvis sagtens erstattes med nogle købte påskeæg.

Selve chokoladekagen er let at lave. De tørre ingredienser røres sammen, derefter tilsættes de våde ingredienser og dejen røres sammen. Kagen bages i en springform og skal køle fuldstændigt af, inden glasuren kan smøres på.

Sørg for, at rive chokoladen og lave chokoladespåner inden kagen smøres med glasur, da den stivner hurtigt. Chokoladen skal drysses på så snart kagen er smurt.

ChokoladekagedejChokoladekage hulChokoladekage glasurChokoladespåner

Lad glasuren stivne helt i køleskabet inden æggene lægges på “fuglereden”.

Påske fuglerede kage opskrift

Opskrift

Fuglerede kage til påske

3 stemmer
Mængde: 8 -10 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

Chokoladekage:

  • 4 dl mel
  • 4 ½ dl sukker
  • 8 spsk kakao
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • ¼ tsk salt
  • 2 æg
  • 2 ½ dl kærnemælk*
  • 2 ½ dl stærk kaffe
  • 1 dl vegetabilsk olie (f.eks. rapsolie)

Chokoladeglasur og pynt:

  • 3 dl flormelis
  • 2 tsk vanillesukker
  • 6 spsk kakao
  • 100 g blødt smør
  • 6-8 spsk mælk
  • 200-300 g mørk chokolade (i pladeform)

Store påskeæg:

  • Brug f.eks. hjemmelavede kinderæg

Sådan gør du

  • Rør mel, sukker, kakao, vanillesukker, natron, bagepulver og salt sammen i en stor skål - gerne skålen på en røremaskine.
    4 dl mel, 4 1/2 dl sukker, 8 spsk kakao, 2 tsk vanillesukker, 2 tsk natron, 1 tsk bagepulver, 1/4 tsk salt
  • Tilsæt æg, kærnemælk, varm kaffe og olie og rør kagen sammen i 2 minutters tid, gerne på røremaskine. Dejen vil være ret flydende.
    2 æg, 2 1/2 dl kærnemælk*, 2 1/2 dl stærk kaffe, 1 dl vegetabilsk olie
  • Smør en springform grundigt i bunden og siderne, hæld lidt mel i og bank melet rundt i formen. Bank det overskydende mel ud. Hæld chokoladekagedejen i springformen.
  • Bag chokoladekagen ved 180 grader 40-45 minutter, til kagen slipper kanterne af springformen let. Lad kagen køle af i 10 minutter inden springformen åbnes. Lad kagen køle yderligere af til den er helt kold.
  • Når kagen er kølet helt af skal der skæres et rundt hul, så der er plads til æggene. Mål efter en skål og skær forsigtigt halvvejs ned i kagen med en skarp kniv, så midten af kagen kan graves op.
  • Rør glasuren ved at røre flormelis, vanillesukker, kakao, og blødt smør sammen med en elpisker i en skål. Tilsæt mælk 1 spsk ad gangen og pisk, indtil du får en glat og luftig glasur, der er let at smøre ud.
    3 dl flormelis, 2 tsk vanillesukker, 6 spsk kakao, 100 g blødt smør, 6-8 spsk mælk
  • Riv chokoladespåner af halvdelen af den mørke chokolade, ved at presse en skarp kniv mod bagsiden af chokoladepladen og trække den hen imod dig. Riv resten af chokoladen groft på et rivejern.
    200-300 g mørk chokolade
  • Smør kagen med chokoladeglasuren og drys revet chokolade og chokoladespåner over, så det ligner en fuglerede. Stil kagen i køleskabet og lad glasuren størkne i cirka 30 minutter, inden æggene lægges på kagen og den kan serveres.

Noter

*Hvis du ikke har kærnemælk kan du røre 2 spsk citronsaft ud i 2 1/2 dl mælk og lade det trække i 10 min.
Opbevar kagen i køleskabet og tag den ud 1/2 time inden servering.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 3 votes

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




5 kommentarer

  1. 5 stars
    Seriøst lækker kage og æstetisk super-flot!! Passer perfekt til når man læser den noble erotiske thriller Direktørens sekretærer! Så er der fyret op på både den ene og den anden måde i soveværelset…!!;)

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke