Chokolade konfekt med knas

Chokolade konfekt med knas af Digestive kiks.
Mælkechokolade konfekt med knas

Så er der kommet gang i konfektproduktionen! Det er lidt kedeligt at der ikke er noget sne, men vi forsøger alligevel at skabe lidt julestemning med massere af gamle jule CD’er og forhåbenligt skal juletræet også snart pyntes.

I dag har vi hygget os med at sylte køkkenet til med smeltet chokolade. I første omgang lavede vi disse supernemme og virkelig lækre chokolader med knas af Digestive kiks. Det er rigtig nemt og hurtigt at lave søde chokolader hvis man bruger en chokoladeform og så kan man ellers fylde dem med det chokolade og det knas, man kan lide.

Vi er nok nødt til at lave noget mere inden Juleaften da vi kun lavede en lille portion og de er da hurtigt spist, når de er så lækre. Men nu ser vi først lige om jorden går under i aften…

Denne chokoladekonfekt er virkelig nem. Først hakkes Digestive kiksene groft, altefter hvor store stykker, man vil tygge i. Så smeltes mælkechokoladen og nougaten sammen over vandbad. Når chokoladen er helt smeltet kommes de hakkede kiks i.

Hakke kiks

Hæld chokoladeblandingen op i en silikone chokoladeform. Stil formen med chokoladerne i køleskabet i minimum 2 timer inden chokolade konfekten trykkes ud. Resultatet bliver disse virkelig søde julechokolader med knas.

Chokolade med knas fra Bageglad

Mælkechokolade konfekt med knas

Opskrift

Chokolade konfekt med knas

Mængde: 15 stk (cirka)
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 25 g Digestive kiks
  • 50 g blød nougat
  • 100 g god mælkechokolade

Sådan gør du

  • Hak Digestive kiksene i små stykker.
    25 g Digestive kiks
  • Hak mælkechokoladen groft og skær nougaten i tykke skiver. Smelt nougat og mælkechokolade sammen over vandbad.
    100 g god mælkechokolade, 50 g blød nougat
  • Kom de små stykker Digestive kiks i den smeltede nougat-chokolade og rør forsigtigt rundt så de fordeler sig i chokoladen.
  • Hæld chokoladen med knas i chokoladeforme - helst af silikone, så chokoladerne nemt kan trykkes ud. Stil chokoladerne på køl i 2 timer inden de spises.

Noter

Tilpasset fra: Odense Marcipan
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

 

x (x)

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke