Trekløver boller

1 stemme
Fantastiske picnicboller, der er formede som trekløvere. Bedre end kage!
Picnicboller opskrift fra Bageglad

Forår er skønt. Når først eksamensstressen har lagt sig giver jeg mig selv lov til at slappe helt af i solskinnet med lange gåture i Frederiksberg Have, der vrimler med ællinger og gæslinger i øjeblikket.

I anledning af at det (næsten) er varmt nok til en lille picnic, får I her opskriften på nok verdens bedste boller. De har den perfekte krumme og smager så godt, at man har lyst til disse frem for kage! Derudover bages de tredelte i en muffinspande så de får det søde udseende.

Picnicboller opskrift fra Bageglad

Bollernes fine facon opnås ved at dele dejen i tre kugler i hvert hul i en muffinspande.

Når bollerne efterhæver, former de en fin trekløver og når bollerne er bagt, kan de deles.

BolledejBagte boller

Bollerne signalerer bare “spis mig!” og er sjove til børn, fordi de kan deles i tre – og har jeg nævnt, at de smager himmelske? Disse boller er helt klart bedst friskbagte, men er også helt fine dagen efter.

Trekløver boller fra Bageglad

Picnicboller opskrift fra Bageglad

Opskrift

Trekløver boller

1 stemme
Mængde: 20 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 1 ¼ dl mælk
  • ½ dl sukker
  • 2 tsk salt
  • 3 spsk smør
  • dl lunkent vand
  • 40 g gær
  • 750 g mel
  • 1 tsk smeltet smør

Sådan gør du

  • Kom mælk, sukker, salt og smør i en lille gryde og opvarm ved lav varme indtil smørret og sukkeret smelter. Lad blandingen køle af til den er lunken.
    1 1/4 dl mælk, ½ dl sukker, 2 tsk salt, 3 spsk smør
  • Rør gærret ud i lunkent vand. Hæld den lunkne mælkeblanding i og rør godt rundt. Tilsæt nu mel lidt efter lidt og ælt, til du får en smidig dej.
    3½ dl lunkent vand, 40 g gær, 750 g mel
  • Lad dejen hæve under et viskestykke ved stuetemperatur i et kvarters tid. Hiv nu små stykker dej af klumpen og rul til kugler, som placeres i en smurt muffinspande. Der skal tre kugler i hvert hul.
  • Lad de færdigformede boller hæve ved stuetemperatur i yderligere et kvarter.
  • Bag trekløver bollerne ved 200 grader i cirka 12 minutter. Tag bollerne ud og pensl dem med smeltet smør. Sæt dem i ovnen igen i 1½ minut og lad derefter bollerne køle af på en bagerist.
    1 tsk smeltet smør
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke