Små kartoffeltærter

Lækre små kartofler til portionsanretning: små kartoffeltærter!
Små kartoffeltærter opskrift fra Bageglad

Solen skinnede i dag! Godt nok var jeg spærret inde på kontoret og derefter spærret inde i et forelæsningslokale på CBS, men jeg kunne ane solstrålerne gennem vinduerne og nød da også et par på vej hjem på cyklen. Jeg glæder mig til mit kommende udvekslingsophold i Australien, hvor jeg skal nyde sol hver dag i fem måneder!

Jeg har smadder travlt for tiden. Udover at knokle med arbejdet og studiet er jeg i fuld sving med at planlægge min rejse. Jeg skal afsted til juli og det er jo faktisk lige om lidt, så der er nok at se til! I dag mødte jeg de andre studerende, der også skal til Brisbane 🙂

Samtidig er jeg stadig på FODMAP diæt, nu minus spelt, så det kræver altså lidt ekstra kreativitet i køkkenet. Kartofler og ris er sådan set det jeg spiser, der mætter, så det bliver lavet i alle afskygninger for tiden. I denne omgang små kartoffeltærter af kartofler skåret i ultra-tynde skiver og bagt i små portionsforme.

Små kartoffeltærter opskrift fra Bageglad

Til denne ret skal kartoflerne skæres i meget tynde skiver. Det er nemmest at gøre ved hjælp af et mandolinjern eller elektrisk rivejern. Det går lynhurtigt 🙂

Læg kartoflerne lagvist med revet ost, lidt olie og salt og peber i små, smurte tærteforme. Slut af med et lag af kartofler.

Bag de små kartoffeltærter i ovnen i cirka 25 minutter. Supernemt tilbehør til aftensmaden!

Kartoffeltærter opskrift

 

Små kartoffeltærter opskrift fra Bageglad

Opskrift

Små kartoffeltærter

Mængde: 8 små tærter
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 750 g kartofler (cirka)
  • smør (til at smøre formen)
  • olivenolie
  • ½ pose revet ost
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader og smør otte små portionsforme.
    smør
  • Skræl kartoflerne og skær dem i helt tynde skiver - her er det nemmest at bruge et elektrisk rivejern eller mandolinjern.
    750 g kartofler (cirka)
  • Læg nu lagvis kartofler, salt og peber og lidt revet ost. Drys også et par dråber olie på hvert lag. Slut af med et lag af kartofler øverst.
    olivenolie, 1/2 pose revet ost, salt og peber
  • Bag de små kartoffeltær i cirka 25 minutter.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

 

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




2 kommentarer

  1. Hej Trine.

    Hvilken revet ost vælger du, hvis det skal være FODMAP-kur-venligt? Det er jo normalt kun hård ost – parmasan osv?

    Hilsen Mikkel

    1. Hej Mikkel,
      Ifølge min FODMAP diæt må jeg gerne spise revet ost, man køber på pose, fx revet mozzerella/pizzaost. Men det er forskelligt fra diæt til diæt. Jeg er desuden afklaret for laktoseintollerans så det generer ikke min mave. Du kan bruge parmesan, men jeg vil dog bruge væsentligt mindre da det er kraftigt i smagen.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke