Efter et års husjagt har vi taget springet og købt en gammel villa i forstæderne!

Jeg har været igennem flere store livsforandringer de sidste par år: opgivet gamle venskaber, giftet mig med min store kærlighed, og født vores første barn. Men at rykke fra byen til forstæderne føles som det største, mest voksne og mest skræmmende ryk – jeg tænker så meget over, om jeg vil fortryde at flytte ud af byen. Men jeg tror mest på, at vi som familie bliver rigtig glade for vores valg.

Jeg har altid syntes det var meget stressende at flytte. Måske fordi jeg som barn blev revet op med rod og flyttet halvvejs rundt om jorden, og så tilbage igen som teenager. En oplevelse jeg i dag ikke ville have været foruden, men som på mange måder har formet hvordan jeg er som person. Inklusiv stressreaktion på store forandringer.

Og at flytte ER jo en stor forandring. Selv de få gange jeg er flyttet lejlighed i København har jeg syntes, at det var en kæmpe omvæltning. Men nu pressede husdrømmen altså på. Vi blev forældre for et år siden og selvom vi havde et ekstra værelse i lejligheden (altså to soveværelser) kneb det allerede med opbevaringspladsen. Primært fordi vi er to mennesker med mange hobbyer som fylder, og fordi vi helt sikkert har aaalt for mange ting. Jeg beundrer virkelig mennesker, som kan leve mere spartansk – it’s just not us. Vi går ikke ned på udstyr (og her mener jeg køkkengrej, sko, kameragear, dykkerudstyr, sportstøj, you name it). Desuden drømte Martin om have. Som en klassisk byboer forbinder jeg primært have med endnu mere ansvar/forpligtelser, som jeg ikke gider om søndagen. Men okay, jeg gider jo godt sidde derude når solen skinner på en lækker terrasse med et glas rosé og grillmaden på vej.

Så hvor skal vi bo?

Ja så begyndte snakken altså lige så stille: Hvor skal vi bo? Vi var enige om, at vi gerne ville helt ud af byen og tættere på familien samtidig med, at vi gerne vil bo i nærheden af København, hvor vi begge arbejder. Og vi har kun én bil (og begrænsede parkeringsmuligheder ved mit arbejde), så det skulle også være i nærheden af offentlig transport med max. 30-45 minutter til indre by.

Martins familie bor i Odense og min familie bor i Nordsjælland, og i og med vi begge arbejder i København blev enige om, at det gav bedst mening at rykke nordpå. Og så kastede vi os ellers bare ud i det. Vi vidste ikke hvilken by vi ville bo i, så vi tog ud og så en masse forskellige huse til åbent hus for at finde ud af, hvad det egentlig var vi ledte efter.

Vi var ikke førstegangskøbere, men det gik hurtigt op for os, at der alligevel er stor forskel på at købe lejlighed og hus. Så efter at have set en 8-10 huse satte vi os ned og listede de kriterier vi var enige i skulle opfyldes af vores drømmehus:

Must-haves:

• Murermestervilla med højt til loftet
• Minimum 3 soveværelser
• Køkken-alrum eller mulighed for at etablere det
• Høj kælder
• Grund på minimum 600 m2
• Max 2 km til S-tog og 45 min til Nørreport
• Max 15 km fra mine forældre (Birkerød)
• Syd/vestvendt have
• Begrænset støj fra store veje/motorvej
• Begrænset trafik på vejen
• Anerkendt skole i nærheden
• Grønne områder i nærheden

Nice-to-have:

• Hus fra 1930’erne, helst med stuk
• Stort badeværelse
• Carport
• 3 værelser samlet på første sal
• Plankegulve og/eller sildebensparket
• Træterrasse
• Sø eller skov i nærheden

Jeg vil anbefale alle der skal på boligjagt, at sætte sig ned og blive enige om kriterierne. Vi brugte laaaang tid på at diskutere frem og tilbage hvad vores prioriteter var ift. budget og hvor vi hver især var villige til at gå på kompromis. Vi blev klogere for hvert hus vi var ude at se. Det er naturligvis nemmere hvis ens kriterier ikke udfordrer ens budget ligeså meget som vores gjorde 😉

Boligjagten går ind

I praksis var det rigtig svært at finde et hus, som levede op til vores kriterier OG var inden for vores budget. Vi så på 30-40 huse i hhv. Virum, Lyngby, Holte, Søborg, Gentofte, Sorgenfri, Farum, Værløse og Bagsværd. Som I kan se var det vigtigere for os, at huset var det rigtige end at det var en bestemt by, omend vi nøje havde udvalgt ovennævnte byer ud fra gode skoler, naturområder, afstand til byen m.v. Samtidig var vi ikke desperate efter at flytte, for vi boede jo dejligt på Frederiksberg, så derfor tillod vi os også at være mere kræsne.

I vinters kom der et fantastisk hus fra 1920’erne til salg i Virum, som jeg faldt pladask for. Vi var ude og se det 4 gange, endda med håndværkere for at se nærmere på standen. I forhold til hvor meget der skulle renoveres var vores budget i den lave ende, men vi håbede at kunne underbyde, da det var et konkursbo. Martin var ikke helt solgt på beliggenheden da man kunne høre en del trafik i haven, som han i øvrigt også synes var for lille, men vi endte med at lægge indtil flere bud. Men huset gik til en højere bydende. Jeg havde lavet den klassiske fejl og forelsket mig alt for meget i huset, så jeg var knust. Det slukkede gejsten i et par måneder og vi holdt en pause med at tage til åbent hus.

Men så kom et nyt hus til salg: en smuk gammel murermestervilla fra 1932 i Bagsværd. Jeg ringede til Martin og sagde: ‘Jeg har fundet det!’. Vi tog ud og så huset og blev enige om, at det var lige os. Vi kunne sætte hak i de fleste af vores kriterier og huset var bare så hyggeligt, og havde masser af potentiale.

Få dage senere ramte corona-lockdown og landet blev sat på pause. Alle panikkede, inklusiv bankerne. Men heldigvis lykkedes det os at blive enige om prisen med bank og sælger alligevel. Jeg tror vi var rigtig rigtig heldige at corona satte en stopper for proppede åbne huse, ivrige købere og nemme bankgodkendelser, for det lykkedes os at gennemføre handlen uden bud fra andre købere fordi vi kunne rykke hurtigt og var villige til at tage chancen i en risikabel tid hvor ingen rigtig vidste hvad der ville ske med boligmarkedet.

Vi solgte vores ejerlejlighed på Frederiksberg på få dage og afventede så bare spændt at skulle flytte ud i vores nye hus. Vi fik nøglerne til huset i midten af juni og er nu i gang med at renovere stueplan og første sal. Imens bor vi i kælderen med alle vores ting. Vi er snart færdige og jeg glæder mig til at dele det endelige resultat med jer!