One-pot pasta hawaii

6 stemmer
Pasta Hawaii er pasta-versionen af den kendte Pizza Hawaii.
Pasta hawaii opskrift fra Bageglad

Der findes to slags mennesker her i livet: dem der kan lide ananas på pizza og dem der ikke kan. Jeg er helt klart pro varm ananas og spiser sjældent pizza uden. Er du hater skal du ikke læse videre – dette er nemlig pastaversionen af min yndlingspizza Pizza Hawaii!

Lige siden jeg var helt lille har Pizza Hawaii været min absolut favoritpizza. Jeg elskede når mine forældre skulle ud og min søster og jeg blev passet af vores barnepige, for så fik vi altid lov til at dele sådan en pizza. Her følger opskriften på pastaversionen af min yndlingspizza.

Pasta Hawaii er virkelig nemt at lave og kræver kun kort tid og få remedier. Det kan nemt laves i one pot, altså én gryde, så der er minimalt med opvask. Pastaen koges først og vandet hældes fra. Derefter kommes alle ingredienserne i en dyb pande eller gryde, der drysses ost over, lægges låg på og retten passer sig selv indtil osten er smeltet. Og så er der mad!

Dette er en ret de fleste børn vil elske (hvis de da altså ikke er ananas-haters) og den er god til hverdagsmad fordi den er så hurtig at lave.

Hawaii pasta opskrift

Pasta hawaii opskrift fra Bageglad

Opskrift

One-pot pasta hawaii

6 stemmer
Mængde: 2 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 200 g pastaskruer
  • vand til at koge pastaen i
  • 100 g champignons
  • olie til stegning
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 150 g skinketern eller andet skinke
  • 3 spsk hakket frisk basilikum
  • 1 dåse ananas i stykker
  • salt og peber
  • 100 g revet ost

Sådan gør du

  • Kog pastaskruerne efter anvisning på pakken og hæld vandet fra.
    200 g pastaskruer, vand til at koge pastaen i
  • Skyl og skær imens champignons i mindre stykker. Opvarm lidt olie i en dyb pande. Pres hvidløget og svits champignons i hvidløg til de er gyldne. Skru ned til middel varme. Kom den kogte pasta, skinke, hakkede tomater, frisk basilikum og ananas i stykker i gryden og rør rundt, så det hele bliver blandet godt sammen. Krydr med salt og peber.
    100 g champignons, olie til stegning, 1 fed hvidløg, 1 dåse hakkede tomater, 150 g skinketern eller andet skinke, 3 spsk hakket frisk basilikum, 1 dåse ananas i stykker, salt og peber
  • Drys revet ost over pastablandingen og læg låg på panden. Lad retten simre under låg indtil osten er smeltet.
    100 g revet ost
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,17 from 6 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




6 kommentarer

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke