Nemme marcipan påskeæg med knas

3 stemmer
Fine marcipan påskeæg fyldt med knasende Callebaut Crispearls™.
Marcipan påskeæg æske

Dette indlæg indeholder reklame for Callebaut Crispearls™.

Lige siden jeg var barn har vi lavet påskekonfekt, hvor vi har formet fyld til påskeæg og overtrukket det med chokolade. Det er simpelthen så hyggeligt at sidde sammen ved bordet og forme påskeæg, som dyppes i chokolade – og så gør det ikke noget, at projektet tager et par timer.

Her er en opskrift på nemme påskeæg, som kan laves af hele familien. Jeg har lavet to slags påskeæg:

  • Marcipan påskeæg med mørk chokolade knas, overtrukket med mørk chokolade
  • Marcipan påskeæg med saltkaramel knas, overtrukket med mørk chokolade
  • Marcipan påskeæg med ruby chokolade knas, overtrukket med hvid chokolade.

Påskeæg med Crispearls

Callebaut Crispearls

Nem knas med Callebaut Crispearls™

Påskeæggene består af marcipan og små knasende chokoladeperler, som er overtrukket med hhv. mørk og hvid chokolade. Callebaut, min foretrukne chokoladeproducent, har en lang række skønne produkter og laver blandt andet de små knasende chokoladeperler, som hedder Crispearls™. Disse små runde kiks fås med forskelligt chokoladeovertræk, blandt andet Ruby Crispearls™, mørk chokolade Crispearls™ og saltkaramel Crispearls™, som jeg brugt i mine påskeæg. Jeg har kommet Crispearls™ ind i marcipanen, så påskeæggene knaser når man spiser dem.

Jeg kan virkelig godt lide Crispearls™ fordi det er en rigtig nem måde at tilføre noget knas til ens chokolader. Det bedste er, at deres chokoladeovertræk sikrer, at kiksen ikke bliver blød – også selvom de kommes i fyld med højt væskeindhold – fordi chokoladen danner en beskyttende barriere rundt om kiksen.

Påskeæg med marcipan og Crispearls

Sådan formes perfekte marcipan-påskeæg

Man kan med fordel bruge en æggerulle af træ til at forme perfekte, ensartede påskeæg. Den gør det nemt at trille flere påskeæg ad gangen og sikrer, at de får samme facon og tykkelse. Her forklarer jeg hvordan man triller påskeæg med Callebaut Crispearls™ trin for trin:

  1. Tril en kugle marcipan og pres en fordybning i midten. Fyld fordybningen med Callebaut Crispearls™.
  2. Saml marcipanen omkring Crispearls™ og tril den til en kugle. Gentag indtil du får det ønskede antal.
  3. Løft låget på æggerullen og kom 3-5 kugler i med afstand imellem.
  4. Kom låget på æggerullen og kør det frem og tilbage i højt tempo imens du presser ned.
  5. Løft låget og tjek formen på påskeæggene. Hvis du ønsker at forme dem yderligere kan du rulle igen.

Tip!

For at være helt sikker på, at ens påskeæg bliver samme størrelse, kan man veje marcipankuglerne. Mine påskeæg vejer f.eks. 11 gram.

Callebaut Crispearls i marcipanMarcipankuglerPåskeæg trillerPåskeæg formForme marcipan påskeægMarcipan æg

Dyp påskeæggene i chokolade

Påskeæggene skal dyppes i tempereret chokolade. Det er nemlig altafgørende for, at chokoladen får et godt knæk, at chokoladeovertrækket bliver tyndt, og at chokoladen størkner hurtigt. Læs alt om at temperere chokolade her.

Hvis man vil drysse pynt på påskeæggene skal dette gøres inden chokoladen størkner. Jeg har for eksempel drysset frysetørret hindbærstøv på påskeæggene med hvid chokolade.

Dyppe påskeægHvid chokolade påskeæg

Sprøjt mønster på påskeæggene

På de påskeæg, som er overtrukket med mørk chokolade, har jeg sprøjtet mønster med hvid chokolade. Det kan være lidt svært at sprøjte chokolade, men kræver sådan set blot tre ting:

  1. Tempereret chokolade: Temperering er altafgørende for, at chokoladen flyder i et passende tempo, og at den størkner hurtigt. Du kan ikke bare smelte chokolade og sprøjte den – du er nødt til at temperere den først.
  2. Et lille hul: Brug en sprøjtepose eller kornet og sørg for, at hullet er meget lille. Det giver både størst kontrol og det pæneste resultat.
  3. Øvelse: Det kræver en rolig hånd og også lidt øvelse. Prøv dig frem!

Sprøjte chokoladeSprøjte chokolade

Påskeæg med mønster

Påskeæg med Crispearls

Opskrift

Nemme marcipan påskeæg med knas

3 stemmer
Fine marcipan påskeæg fyldt med knasende Callebaut Crispearls™.
Tid i alt: 2 timer
Niveau: Middel
Mængde: 24 stk
Udskriv Pin

Udstyr

  • Dyppegaffel sæt
  • Callebaut mørk chokolade
  • Callebaut hvid chokolade
  • Callebaut Gold Salted Caramel Crispearls™
  • Callebaut Ruby Crispearls™
  • Callebaut Dark Chocolate Crispearls™
  • Sukkertermometer

Ingredienser

Mørk chokolade med saltkaramel (8 stk):

  • 80 g marcipan
  • 1 spsk Callebaut Gold Salted Caramel Crispearls™
  • 200 g god mørk chokolade*
  • Hvid chokolade til pynt valgfrit

Mørk chokolade (8 stk):

  • 80 g marcipan
  • 1 spsk Callebaut Dark Chocolate Crispearls™
  • 200 g god mørk chokolade*
  • Hvid chokolade til pynt valgfrit

Hvid- og Ruby chokolade (8 stk):

  • 80 g marcipan
  • 1 spsk Callebaut Ruby Crispearls™
  • 200 g god hvid chokolade*
  • 1 tsk frysetørret hindbærpulver valgfrit

Sådan gør du

  • Tril marcipanen til kugler på 10 gram stykket. Tryk en fordybning i midten af hver kugle og placer 5-6 Crispearls™. Saml marcipanen omkring Crispearls™ og tril den til en kugle. Form hver kugle til påskeæg, evt. ved hjælp af en æggerulle. Lad marcipanen stå og tørre i 30-60 minutter.
  • Smelt og temperer chokoladen (én slags ad gangen). Placer et påskeæg på en dyppegaffel og øs chokolade over, så ægget dækkes. Bank overskydende chokolade af. Stil påskeægget på en rist til chokoladen størkner. Drys evt. hindbærpulver på dem med hvid chokolade. Gentag med de resterende æg.
  • Smelt eventuelt yderligere chokolade til pynt og fyld det i en sprøjtepose eller kornet med lille hul. Sprøjt det ønskede mønster på påskeæggene.

Noter

*Det er lettest at temperere minimum 200 gram chokolade ad gangen, men mængden der reelt bruges er meget mindre. Den overskydende chokolade kan gemmes til en anden gang.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

 

 

 

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke