Japansk lasagne med ris

2 stemmer
Japansk lasagne med ris, oksekød, grøntsager og ost. En lækker variation af klassikeren.
Japansk lasagne opskrift fra Bageglad

Lasagne er en klassiker og absolut også en af mine livretter – dermed ikke sagt, at jeg ikke kan lide lidt variation!

Japanere elsker at gøre vestlige retter “japanske”. Doria er den japanske version af gratin eller lasagne og består oftest af kyllingekød, oksekød eller krabbekød med grøntsager og hvid sauce (ala bechamel) eller ost ovenpå.

Japansk lasagne opskrift fra Bageglad

Til denne japanske lasagne brugte jeg hakket oksekød, men man kan også sagtens bruge hakket kyllingekød, hvis man foretrækker det. Kødsaucen er fuld af smag og fyldt med en masse lækre grøntsager.

Denne ret smager bedst med sushiris, men man kan sikkert også bruge jasminris hvis man ikke har andet. Man kan også sagtens erstatte panko rasp med almindelig rasp.

Lasagnen samles ved at komme de forskellige lag i et ovnfast fad: først ris, så kødsauce og til sidst rasp og ost. Lasagnen mætter en del mere end almindelig lasagne, da risene fylder meget.

Japansk lasagne opskrift fra Bageglad

Japansk lasagne opskrift fra Bageglad

Opskrift

Japansk lasagne med ris, oksekød og grøntsager

2 stemmer
Mængde: 4 personer
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 3 dl sushi ris
  • 1 løg
  • 3 store champignons
  • 2 små gulerødder
  • dåse hakkede tomater
  • 350 g hakket oksekød
  • ½ terning grøntsagsbuillon
  • 1,5 spsk ketchup
  • ½ tsk worcestershiresauce
  • Salt og peber
  • 175 g revet cheddar og/eller mozzerella
  • Panko rasp
  • persille (valgfrit)

Sådan gør du

  • Kog sushirisene efter anvisningen på pakken. Dette kan gøres i forvejen.
    3 dl sushi ris
  • Skær alle grøntsagerne ud i små stykker. Opvarm olie i en gryde og svits de hakkede løg til de bliver gennemsigtige. Tilsæt champignons og gulerødder og steg, til champignonsene er skrumpet ind.
    1 løg, 3 store champignons, 2 små gulerødder
  • Tilsæt det hakkede oksekød og steg, til kødet er brunt. Tilsæt hakkede tomater. Kom nu vand i gryden, til alt fyldet er dækket. Tilsæt buillonterningen og rør godt rundt.
    2/3 dåse hakkede tomater, 350 g hakket oksekød, 1/2 terning grøntsagsbuillon
  • Lad fyldet koge op. Tilsæt ketchup og worcestershiresauce. Skru lidt ned og lad fyldet småkoge indtil det meste af vandet er fordampet. Smag til med salt og peber.
    1,5 spsk ketchup, 1/2 tsk worcestershiresauce, Salt og peber
  • Smør et ovnfast fad og fyld bunden med ris. Fordel kødsaucen ovenpå. Drys så pankorasp og revet ost ovenpå. Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader indtil osten er gyldenbrun. Pynt med lidt persille.
    175 g revet cheddar og/eller mozzerella, Panko rasp, persille

Noter

Tilpasset fra: Just One Cookbook
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




4 kommentarer

  1. Ih, det er virkelig en sjov ide med ris i lasagne – det må jeg helt sikkert prøve 🙂

  2. Ser lækkert og spændende ud og som noget, børnene også vil kunne lide. Jeg kunne tænke mig at prøve den med en lidt mere japansk eller asiatisk krydret kødsovs.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke