Hvidløgsbrød med basilikum og soltørrede tomater

2 stemmer
Fantastisk madbrød med hvidløg, basilikum og soltørrede tomater. Et lækkert brød med krydderurter der passer perfekt til steg eller grillmad. Bag brødet i en form og fold små snegle, så du får et brød der kan hives fra hinanden.
Brød til grillmad

Jeg er blevet gift med min drømmemand! Det har været den bedste men også en travl sommer, og der har ikke været meget tid til bloggen. Vi har både renoveret vores lejlighed, holdt bryllup, været på bryllupsrejse og fuld gang i arbejdet, så der er nok at se til. Men jeg håber, at få lidt mere tid i efteråret til at dele opskrifter med jer!

Her får I en opskrift på noget lækkert brød. Det er det eneste jeg kan overskue at bage lige i øjeblikket. Jeg har et eller andet for brød med krydderurter for tiden, så dette brød er proppet med smagsindtryk af hvidløg, basilikum og soltørrede tomater.

Jeg kan godt lide, at få brød til at se indbydende ud og jeg synes det ser helt festligt ud, at dette brød blev sammensat af individuelle klumper dej med fyld og derefter samlet til et rundt brød.

For at lave dette mønster i brødet skal du dele den færdighævede dej i små klumper og presse dem flade. Fordel fyld på midten af hver klump og fold dejen sammen omkring. Fordel dejklumperne i en springform og lad brødet efterhæve inden bagning.

BrødfyldBrøddej i springform

Når brødet er færdigbagt kan man nemt hive små bider brød af.

Brød med krydderurter

Fold og pynt eventuelt brødet på en anden måde i springformen, det er kun fantasien der sætter grænser.

Prøv også denne opskrift på hvidløgsbrød med krydderier.

Hvidløgsbrød med soltørrede tomater

Brød til grillmad

Opskrift

Hvidløgsbrød med basilikum og soltørrede tomater

2 stemmer
Mængde: 6 personer (cirka)
Udskriv Pin

Ingredienser

Dej:

  • 50 g gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 20 g blødt smør
  • 2 dl mælk
  • 900 g mel

Fyld:

  • 4 fed hvidløg
  • 10-12 blade frisk basilikum
  • 100 g soltørrede tomater
  • 1 spsk groft salt
  • 3 spsk revet ost (valgfrit)
  • 20 g smør

Sådan gør du

  • Rør gærret ud i det lunkne vand. Tilsæt sukker og salt og rør rundt, til det opløses. Tilsæt blødt smør og mælk og en tredjedel af melet og begynd at ælte dejen sammen med hænderne. Tilsæt resten af melet ad to omgange og ælt, til du har en smidig dej.
    50 g gær, 2 dl lunkent vand, 1 spsk sukker, 2 tsk salt, 20 g blødt smør, 2 dl mælk, 900 g mel
  • Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter.
  • Lav imens fyldet ved at presse de fire fed hvidløg og komme det i en skål. Skyl og hak basilikummen og kom det i skålen. Tilsæt soltørrede tomater, salt, smør og eventuelt revet ost og rør det hele sammen.
    4 fed hvidløg, 10-12 blade frisk basilikum, 100 g soltørrede tomater, 1 spsk groft salt, 20 g smør, 3 spsk revet ost
  • Smør en rund springform grundigt.
  • Hiv små klumper af dejen, rul dem til en kugle og pres dem flade. Kom 1 spsk fyld på midten af hver flade dejklump. Tag fat i to sider af den flade dejklump og saml dem. Gentag processen med hele dejen og alt fyldet.
  • Kom hver foldede dejklump i bageformen - begynd med yderkanten og byg indad mod midten, til formen er fyldt med dejklumper. Lad dejen efterhæve i 30 minutter.
  • Bag hvidløgsbrødet ved 200 grader i 40-45 minutter, til det er gennembagt og gyldent. Åben springformen og lad brødet køle helt af på en bagerist inden servering.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke