Hjemmelavet mandelsmør

2 stemmer
Hjemmelavet mandelsmør er supernemt at lave og så undgår du tilsætningsstoffer, salt og sukker som i købeversionerne - samt sparer en masse penge! Mandelsmør kan bruges i kager, på brød og på havregrøden. Mums!
Mandelsmør opskrift fra Bageglad

Mandelsmør er en pasta lavet på mandler. Det kan bruges til et hav af forskellige ting – som smør på brød, tilbehør til pandekager, på din havregrød, i smoothies eller i kager.

Mandelsmørret kan enten laves i en lidt klumpet eller meget cremet udgave – ligesom det beslægtede peanut butter som er mere kendt. Desuden er det sundt! Det indeholder masser af jern, proteiner og E-vitamin. Det kan også erstatte almindeligt smør i visse kager.

Mandelsmør opskrift fra Bageglad

Man kan købe mandelsmør i visse delikatesseforretninger, men det er dyrt! Så hvorfor bruge de penge når du kan lave det selv – endda uden salt, sukker og tilsætningsstoffer.

Inden du begynder på dit hjemmelavede mandelsmør, skal du beslutte, om du vil lave det med ristede eller rå mandler. Smagen bliver lidt anderledes – jeg foretrækker at riste mandlerne først. Det gøres nemt ved 10 minutter i ovnen.

Det er supernemt at lave mandelsmør. De ristede eller rå mandler kommes i en hakler og off you go.

Efter et par minutter får mandlerne en klumpet sand-agtig konsistens. Du kan nu vælge at flytte mandelmassen over i et glas og bruge en stavblender eller fortsætte med hakleren – det går lidt hurtigere med stavblenderen, men giver selvfølgelig også mere opvask, hihi.

Hav tålmodighed! Stavblenderen skal køres igennem en del gange før mandelmassen begynder at få en cremet konsistens. Beslut om du vil have en grynet eller meget cremet konsistens.

Mandelsmørret skal opbevares på køl.

Mandelsmør opskrift fra Bageglad

Opskrift

Mandelsmør

2 stemmer
Mængde: 2 dl
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 3 dl mandler

Sådan gør du

  • Hvis du vil lave mandelsmør af ristede mandler, placeres mandlerne på et bageplade beklædt med bagepapir og ristes i ovnen ved 180 grader i 10 minutter.
    3 dl mandler
  • Kom de rå eller ristede mandler i en hakler og kør i et par minutter, til mandelmassen får en klumpet, sand-agtig konsistens.
  • Kør videre med hakleren eller kom mandelmassen over i et glas og brug en stavblender - det går lidt hurtigere. Blend til mandelmassen får en cremet konsistens.
  • Opbevares i køleskab.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




3 kommentarer

  1. Ihhh nu skriver du kage med mandelsmør… har du nogle konkrete kager, hvor du har brugt mandelsmør. Tænker at rent bageteknisk er der jo ikke de samme egenskaber i hhv. smør og mandelsmør, men smagen er interessant (og sundere en almindelig smør :D)

    1. Hej Anne,
      Ja det kan holde sig cirka 2 uger i køleskabet hvis det kommes i et lufttæt glas eller beholder. Du bør virkelig prøve det 🙂

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke