Da vores kusine skulle holde polterabend forleden tænkte vi, at der skulle være nogle bryllups-agtige cupcakes som dessert. Det blev til disse forlovelsescupcakes.
For at lave pynten til blomstercupcakes kræver det fondant, pastafarve og en udstikker. Farv fondanten i den ønskede farve, rul tyndt ud, og udstik en blomst. Kom den herefter over i den tilhørende veiner, som børstes med en smule majsstivelse (så fondanten ikke hænger i). Tryk herefter veiner ned over blomsten.
Til bladene farves lidt grøn fondant og de rulles tyndt og udstikkes, f.eks. med denne.
For at lave brud og gom “lågene” til cupcakes, udstik hudfarvede og mørke cirkler i cupcakens størrelse. Husk at børst med lidt majsstivelse så fondanten ikke klistre til underlaget.
Herefter skæres aflange trekanter og hjerteformede cirkler til henholdsvis skjorte og kjole. De limes på cirklerne med lidt vand.
Pasteuriseret æggehvide blandes med flormelis og pastafarve til tyk glasur, som sprøjtes på henholdsvis som butterfly/knapper og halskæde på cupcake “lågene”.
På dagen bages vaniljecupcakes, hvor halvdelen af dejen er tilsat frysetørrede hindbær, og halvdelen af dejen tilsættes hakket mørk chokolade.
Til brud og gom cupcakes skæres toppen af cupcaken af, hvorefter der bruges lidt glasur som lim. Fondant “låget” lægges på og trykkes forsigtigt ned.
Blade og blomst sættes tilsvarende på med lidt glasur-lim.
3 kommentarer
Tak! Ja, det tog en del tid at lave perlekæderne, men når man først går i gang kører det derudad. Men man kan godt få lidt ondt i hånden til sidst!
De er ligesaa flotte som du beskrev dem Trine, hvem ville ikke blive glad for saa fine kager!
Hvor er de flotte og fine! Det må have taget en evighed at lave alle de perlekæder.