DIY malede krukker i betonlook

Jeg har opgraderet nogle af vores krukker med et DIY beton-look og jeg elsker resultatet! Krukkerne får et råt look som klæder vores grønne stueplanter så fint og jeg elsker den effekt, den ru overflade giver. Her forklarer jeg hvordan du nemt kan lave dine egne DIY malede krukker med beton-look nemt og hurtigt.
DIY krukke betonlook

Krukker i beton-look giver et cool, lidt råt look til dit hjem. De neutrale, grå toner passer godt til mange forskellige stilarter og farver, og det rå look kan skabe en spændende kontrast til blødere tekstiler og planter, både ude og inde.

Krukke med betonlook DIY

Sådan maler du krukker i beton-look

Det er både nemt og billigt at opgradere sine krukker med et beton-look. Processen er enkel og kræver kun få materialer. Først og fremmest skal du bruge nogle krukker, lidt sandpapir, maling i den ønskede farve og sand, som hjælper med at give den rå betonoverflade. Hvis du ikke lige har en sandkasse i baghaven kan du slå et smut forbi en legeplads eller stranden – det kræver nemlig kun en lille mængde sand, som ikke vil savnes.

Materialer og udstyr

  • Krukker i keramik
  • Maling i ønsket farve. Jeg blandede forskellige nuancer grå af sort og hvid akrylmaling
  • Sandpapir
  • Pensel
  • Fint sand, f.eks. fra sandkassen eller stranden

Fremgangsmåde

  1. Slib krukken med sandpapir på hele den flade, du vil male, indvendigt og udvendigt. Tør den af med en klud.
  2. Mal krukken med grove penselstrøg i ét lag, og lad det tørre kortvarigt.
  3. Mal krukken med endnu et lag maling og drys sand på krukken imens malingen stadig er våd. Mængden af sand afhænger af hvor groft et look du ønsker. Lad malingen tørre til sandet sidder fast (typisk 30 minutter eller længere)
  4. Mal et sidste lag maling oven på sandet og lad krukken tørre i mindst 1 døgn inden der fyldes jord og planter i.

Slibe krukkeMale krukkeMale krukkeSand på krukkeMale krukkeKrukke beton look

Lad mig høre hvad du synes om resultatet i kommentarfeltet! Find flere DIY guides her.

Male potteplante

Den rejseglade

Jeg hedder Trine og er forfatteren og fotografen der står bag disse rejsetips. Jeg har indtil videre besøgt 5 af verdens kontinenter og fortsætter ufortrødent – nu med mand og børn på slæb! Jeg elsker især at dykke, vandre og opleve lokal kultur og mad. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.