Nu er der kun 3 uger til jeg skal giftes med min drømmemand den 11. august og vi glæder os helt vildt! Som I har kunnet læse lidt om her på bloggen, så har vi kastet os ud i et gør-det-selv bryllup hvor vi har lejet et tomt festlokale i København, som skal danne rammerne om vores store dag.
Derfor har vi selv skullet stå for at finde tjenere, kok, m.v. samt leje alt hvad vi skal bruge til middagen og festen. Det betyder også, at vi skulle finde service til vores fire retters menu og da det er til 60 gæster er det altså alligevel en pænt stor stak tallerkener, der skal lejes.
Jeg har ofte beundret det smukke service fra Tablesetting, som jeg fandt på Instagram, så vores valg af service var et af de nemme valg i vores bryllupsplanlægning. Tablesetting har nemlig de smukkeste krystalglas og guldbestik, som jeg er helt forelsket i!
Grunden til, at vi valgte at planlægge hele vores bryllup selv er, at vi gerne vil have indflydelse på f.eks. servicen, indretningen af festlokalet og hvordan bordene ser ud, fordi det skaber en bestemt stemning på dagen og giver os mulighed for at gøre festen personlig og unik.
Tablesetting har et stort udvalg af smuk service, blandt andet flere forskellige stel fra Royal Copenhagen og en masse flotte vintage tallerkener. Jeg er vild med deres glas asietter, som minder mig om mine bedsteforældre – og vi tænker, at de vil være perfekte til bryllupskagen! De har også de fineste krystal champagneskåle, som vi vil bruge til dessertvin.
Mit favoritstel hos Tablesetting er deres tallerkener med guldkant. Vi har dog valgt de hvidriflede fra Royal Copenhagen i stedet for, fordi dem med guldkant ikke kan gå i opvaskemaskinen og vi har ikke personale til, at vaske det hele op i hånden.
Tablesetting har super god service, så vi kan få lov til at hente servicen pakket tæt og forsvarligt i praktiske transportkasser i god tid, så vi ikke skal bekymre os om det last minute op til brylluppet.
Indlægget er sponsoreret af Tablesetting
4 kommentarer
Hvad måtte i slippe for tallerkener, glas og bestik? Og hvilket antal var i 🙂
Hej Mie
Du kan forespørge om priserne hos Table Setting. Priserne varierer altefter mængden 🙂
Hej
Jeg har også lagt mærke til Tablesetting på Instagram men må indrømme at jeg synes det er dybt forkasteligt at man laver et firma som lægger sig så tæt op af et andet koncept som A table story, som var de første i Danmark med så særligt et udvalg af service.
Ja selv deres navn er jo usmageligt tæt på.
Men altså det skinner jo igennem at de bevidst forsøger at være en kopi – og det må de jo leve med!
Håber trods alt i får et god bryllup;)
Hej Merete
Jeg synes det er dejligt med konkurrence på service-udlejnings-markedet. Det giver i sidste ende krav om bedre service og skarpere priser.
Jeg kan ikke se hvad der er så unikt ved A Table Story – de var jo ikke de første i Danmark til at udleje service, de har bare markedsført sig på messer og med flotte billeder. De er i hvert fald ikke de første der udlejede krystalglas og guldbestik. Og der er jo heller ikke nogen lov om, at hvis man er den første skal man være den eneste (så ville der være monopol på mange markeder!).
Hvis det er deres sortiment du synes er unikt, så er der, så vidt jeg kan se, et andet sortiment hos Tablesetting med undtagelse af krystal glassene (som ikke er produceret af A Table Story men er et mærke du kan købe mange steder).
Jeg er i hvert fald sindssygt glad for, at Tablesetting har hjulpet os med at vælge det helt rigtige service til vores store dag 🙂