De bedste pølsehorn

1 stemme
Klassiske pølsehorn med gærdej og små pølser. Fyld fryseren med pølsehorn, så du altid har nogle lækre snacks ved hånden. Her er vores opskrift på de klassiske pølsehorn.
Pølsehorn opskrift fra Bageglad

Vi er lige blevet forældre til vores første barn og sikke en omvæltning! Den lille spirrevip kræver vores opmærksomhed hele døgnet rundt og selv når hun sover har man en tendens til bare at stå og kigge på hende. Som ægte redebygger havde jeg heldigvis fyldt fryseren med mad og det er stort set det vi har levet af de sidste par uger.

Min veninde rådede mig til at lave en ordentlig portion pølsehorn fordi det er så nemt lige at hapse sådan et, uanset om man er hjemme eller på farten med baby, så jeg har fyldt en hel fryserskuffe med de lækre horn. De har været uundværlige de seneste par uger!

Her får I min foretrukne opskrift på hornene, som jeg har ændret lidt på over årene. Det er en stor portion på 64 stk som selvfølgelig sagtens kan halveres, men det er altså superlækkert at have pølsehorn i fryseren og det meste af arbejdstiden er bagetid, så mon ikke det ville være populært hvis du lavede den store portion alligevel.

Rulle pølsehornPølsehorn på bageplade

Pølsehornene er de helt klassiske med gærdej og små tynde pølser. Jeg kom ikke ketchup i denne gang, men det har jeg ofte gjort – så har jeg bare lagt en stribe ketchup under pølsen. Det er en smagssag.

Man kan bruge forskellige slags pølser, f.eks. svin eller kylling. Jeg kan godt lide at bruge almindelige brunch- eller pølsehornspølser, da de har den perfekte størrelse.

Pølsehornene er fryseegnede i op til 3 måneder i almindelige fryseposer.

Pølsehorn opskrift fra Bageglad

Pølsehorn opskrift fra Bageglad

Opskrift

Pølsehorn

1 stemme
En opskrift på virkelig gode klassiske pølsehorn, med eller uden ketchup. Disse pølsehorn er nemme at lave og fryseegnede, så du kan lave en stor portion og have ved hånden.
Tid i alt: 4 timer
Mængde: 64 stk
Udskriv Pin

Udstyr

  • Kagerulle
  • Margrethe røreskål 3L
  • Bagerist i tre etager
  • Dejfad

Ingredienser

  • 5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 2 æg
  • 1000-1200 g mel
  • 200 g smør
  • 1600 g pølser
  • 1 æg til pensling
  • Evt. ketchup

Sådan gør du

  • Lun mælken i en lille gryde eller mikroovn til den er lunken. Kom mælken i en stor skål, evt. skålen på en røremaskine. Rør gærren ud i mælken med et piskeris.
    5 dl mælk, 25 g gær
  • Tilsæt salt, sukker og æg og pisk.
    2 tsk salt, 1 spsk sukker, 2 æg
  • Kom mel i en anden skål. Skær smørret ud i små stykker og smuldre det i melet, så du får en krummelignende blanding.
    1000-1200 g mel, 200 g smør
  • Tilsæt melet lidt ad gangen til skålen med de våde ingredienser under æltning - du kan med fordel ælte dejen på din røremaskine med æltekrog. Tilsæt evt lidt mere mel hvis din dej er meget klistret. Du skal ende med en smidig og kun let klistret dej.
  • Dæk dejen med et viskestykke, stil den lunt og lad den hæve i 1 time.
  • Del dejen i otte lige store portioner. Form en portion groft til en kugle, læg den midt på en melet overflade og rul kuglen ud til en flad, ensartet cirkel med en kagerulle.
  • Skær cirklen i otte stykker med en pizzaskærer eller skarp kniv, så der dannes otte trekanter. Læg evt en streg ketchup på den bredeste del af trekanten og læg en pølse ovenpå. Rul trekanterne fra den brede ende til spidsen, så dejen rulles om pølsen og danner et pølsehorn. Gentag processen med alt dejen og pølserne.
    1600 g pølser, Evt. ketchup
  • Placer pølsehornene på bageplader beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.
  • Pisk et æg i en lille skål og pensl pølsehornene med æg inden de bages ved 200 grader (alm. ovi 20-25 minutter, til de er let gyldne.
    1 æg til pensling
  • Lad pølsehornene køle af på en bagerist.

Noter

Pølsehornene er fryseegnede i op til 3 måneder.
Du kan bage 2 plader pølsehorn ad gangen hvis du bytter om på dem halvvejs igennem bagningen.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




2 kommentarer

  1. Jeg synes du skal vide, at Daglig brugsen i Vemmelev torsdag d. 13. Februar 2020 lavede et Facebookopslag med “Ja Tak”-tilbud på pølsehorn, hvor de brugte DIT billede af pølsehorn.

    Jeg har taget skærmbillede af deres opslag, som jeg kan sende til dig på mail, hvis du ønsker at søge erstatning for krænkelse af dine immaterielle rettigheder.

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke