Det er ikke længere så moderne at spise fondue, men chokoladefondue holder stadig, så i anledning af Valentine’s Day får I her en hurtig og nem opskrift på romantisk chokoladefondue.
Start med at rense og skære stilken af jordbærene så de er klar til servering. Hak den mørke chokolade. Hæld piskefløden i en lille gryde og opvarm den under omrøring. Når piskefløden er varm kommes chokoladen i lidt efter lidt – den varme fløde får chokoladen til at smelte. Tilsæt chokolade under omrøring indtil du får en cremet chokoladefondue.
Find dit fonduesæt frem. Jeg brugte dette søde chokoladefonduesæt fra Menu. Tænd lys i fonduesættet så det kan holde chokoladefonduen flydende.
Hæld chokoladefonduen i fonduesættet og server med jordbær. Bon appetit!
Chokolade fondue opskrift
Ingredienser
- 75 g god mørk chokolade
- ½ dl piskefløde
- 1 bakke jordbær
Fremgangsmåde
- Skyl jordbærene godt og skær stilken af dem. Hak den mørke chokolade groft. Hæld piskefløden i en lille gryde og opvarm den ved middelhøj varme.
- Tilsæt chokoladen lidt efter lidt under omrøring til chokoladefonduen får en tyk, cremet konsistens. Tænd lys i chokoladefonduesættet, hæld chokolade i og server med jordbær.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
2 kommentarer
Hi! I’m looking for personal fondue sets exactly like the one you have in the pictures above and was wondering where you had bought it.
Hi Caroline
The fondue set in the photo is from the Danish brand MENU. However, they no longer produce and sell these sets, but you may be lucky to find a used one.