Jordbær baby shower cupcakes

Jordbær cupcakes med baby pynt, til en baby shower for en lille pige.
Baby shower cupcakes fra Bageglad

I lørdags holdt vi surprise baby shower for en af mine ældste og bedste veninder. I starten af det nye år bliver hun nemlig være mor til en lille pige, som vi glæder os utroligt meget til at møde!

Vi fejrede vores veninde med baby-lege, frokost og baby cupcakes.

Min søster og jeg lavede pynten til baby shower cupcakesene en uges tid i forvejen, så fondanten havde tid til at hærde helt. Dette er ikke nødvendigt hvis man laver småt pynt eller overtrækker en kage, men til pynt som dette som skal forblive stift oven på en cupcake er det vigtigt at give fondanten den ekstra tid til at blive helt hårdt.

Mette havde nogle fine barnevogn- og gyngehest udstikkere som vi brugte og resten af pynten lavede vi fra bunden af. Nu er det jo en lille pige der ventes, men vi brugte forskellige pastelfarver for at det hele ikke blev alt for lyserødt.

Babyshower pynt

Min veninde er ikke den store kagespiser, men hun plejer at være glad for mine cupcakes. Jeg bagte nogle supersvampede jordbær cupcakes som fik en anelse lyserød farve, og toppede dem med en luftig citron flødeglasur. Hvis man ønsker rigtige lyserøde cupcakes kan man blot tilsætte en lille smule frugtfarve til dejen.

Jordbær cupcakesSmå cupcakes

Disse jordbær cupcakes er meget luftige og svampede pga. jordbærpuréen i dejen.

Jordbær cupcake opskriftBaby shower kager

Jeg pyntede cupcakesene med baby shower pynten lige efter glasuren blev sprøjtet på og satte dem derefter i køleskabet, så glasuren kunne størkne let.

Baby shower cupcakes fra Bageglad

Baby shower cupcakes fra Bageglad

Opskrift

Jordbær baby shower cupcakes

Mængde: 24 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

Jordbærpuré:

  • 400 g jordbær (frosne)
  • 1 tsk vand
  • 1 spsk sukker

Jordbær muffins:

  • 4 æg
  • 3 dl sukker
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 4 dl mel
  • 100 g smør

Flødeglasur:

Sådan gør du

  • Kom de frosne jordbær, vand og sukker i en lille gryde og lad det koge op, til jordbærrene er helt moste. Blend jordbærrene til en puré med en stavblender. Hæld jordbærpuréen igennem en si for at fjerne kernerne. Lad puréen køle lidt af.
    400 g jordbær, 1 tsk vand, 1 spsk sukker
  • Pisk æg og sukker i en stor skål. Tilsæt bagepulver og mel. Smelt smørret og hæld det i cupcakedejen. Tilsæt til sidst jordbærpuréen og rør godt rundt.
    4 æg, 3 dl sukker, 1 1/2 tsk bagepulver, 4 dl mel, 100 g smør
  • Fordel cupcakedejen i 24 muffinsforme (de skal være cirka 3/4 fyldt). Bag cupcakesene ved 200 grader i cirka 14 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
  • Pisk glasuren og kom den i en sprøjtepose. Sprøjt glasuren på cupcakesene når de er kølet helt af.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




4 kommentarer

    1. Hej Rania
      Beklager at linket var forsvundet fra opskriften. Jeg har tilføjet linket igen så du kan finde opskriften på flødeglasur 🙂

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke