Nutella cream cheese glasur

3 stemmer
En vidunderlig fløjlsblød Nutella glasur, velegnet til at smøre på kager eller sprøjte på cupcakes.
Nutella cream cheese glasur opskrift

Er du typen der spiser Nutella med ske direkte fra glasset? Er du fuldstændig forelsket i den cremede, bløde hasselnødmasse? Så forestil dig Nutella i opgraderet version som glasur eller fyld i din kage eller cupcakes! Denne Nutella cream cheese glasur er noget af det mest magiske, jeg længe har smagt. Den perfekte glasur til enhver Nutella-elsker. Opskriften får du her!

Om Nutella glasuren

Denne vidunderlige glasur blander vores allesammens yndlings Nutella med syrlig og luftig cream cheese glasur, så resultatet bliver en blød, let og cremet Nutella cream cheese glasur. Glasuren blød nok til at smørre ud men stiv nok til at den kan sprøjtes og holde form. Den er derfor perfekt både på kager og på cupcakes, hvor den vil skabe det perfekte smukke finish.

Smagen af denne Nutella cream cheese glasur er helt fantastisk. Den smager selvfølgelig af Nutella, men med en let syrlig undertone, som gør glasuren mindre tung end ren Nutella. Det er en perfekt blanding af nødder og sødme, uden at blive kvalmende.

Sådan laves Nutella glasuren

Denne Nutella glasur kræver en elektrisk pisker for at blive så luftig som muligt. Man kan enten bruge en røremaskine (f.eks. KitchenAid) med flad pisker eller en håndmikser.

Nutella glasuren er supernem at lave. Først piskes smør og flødeost sammen til det er lyst og luftigt. Dette er afgørende for, at glasuren bliver så luftig som muligt. Tilsæt så Nutellaen og pisk det med. Når basen er pisket sammen tilsættes kakao og flormelis, som styrer smag og konsistens på glasuren.

Hvis glasuren er for fast, så kan du tilsætte 1-2 spiseskefulde mælk for at gøre den blødere. Hvis glasuren derimod er for blød kan du tilsætte lidt ekstra flormelis.

Nutella cream cheese glasur røres

Holdbarhed og opbevaring

Denne Nutella cream cheese glasur kan holde sig i cirka 1 uge når den opbevares i en frysepose eller sprøjtepose køleskabet. Eller den kan holde sig i op til 3 måneder i fryseren.

Det betyder, at du kan lave glasuren forud hvis du har brug for det. Det er vigtigt at komme den i en lufttæt plastikpose og presse så meget luft ud som muligt, da luft ellers vil få glasuren til at danne en sprød skorpe. Det er en god idé at piske glasuren igen og lade den varme til stuetemperatur inden den bruges, hvis den har været på køl. Hvis glasuren har været i fryseren skal den tø op i køleskabet.

Nutella glasur opskrift

Nutella cream cheese glasur opskrift

Opskrift

Nutella cream cheese glasur

3 stemmer
En vidunderlig fløjlsblød Nutella glasur, velegnet til at smøre på kager eller sprøjte på cupcakes.
Mængde: 700 g*
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 150 g flødeost
  • 75 g smør
  • 100 g nutella
  • 30 g kakao
  • 375 g flormelis

Sådan gør du

  • Pisk blødt smør og flødeost på røremaskine eller med elpisker ved høj hastighed, til det er luftigt. Tilsæt nutella og pisk det med ved middel hastighed.
    150 g flødeost, 75 g smør, 100 g nutella
  • Tilsæt kakao og flormelis og pisk ved lav hastighed indtil du har en helt blød glasur, der holder formen.
    30 g kakao, 375 g flormelis

Noter

*Mængde: Nok til et tykt lag ovenpå en kage på 22x33 cm eller top og sider på en rund kage på Ø26 cm.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

3,67 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




3 kommentarer

  1. 1 star
    Skulle lave denne frosting men forstår simpelthen ikke hvorfor der skal så meget flormelis i. Er glad for jeg ikke kom alt i på en gang men kun lidt mere end 100g og allerede der er det ved at være tyndt. Vil jo ikke kunne sprøjte det til rosetter i så tynd en udgave.

    1. Hej Janne
      Jeg forstår din kommentar som om, at du synes, at glasuren er for tyk pga. mængden af flormelis – er det korrekt?
      Det skyldes at dine ingredienser ikke har stuetemperatur, så kan flormelisen ikke trænge ordentligt ind i Nutella og smør. Det skal i øvrigt piskes længe for at komme godt sammen.
      Så jeg håber du vil prøve igen og følge instrukserne.
      MVH Trine

  2. Hej. Det er 2. gang, jeg laver denne skønne banankage. Små som store er meget begejstrede.
    Eneste, jeg dynes virker lidt voldsomt er, at der skal tilsættes en stor mængde flourmelis (375 gram), og tænker hvorfor?
    Hilsen Elin, Odense

Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke