Kandidat!

Haj kage

Efter seks år på universitet og ti hårde måneder med specialeskrivning blev jeg i torsdags kandidat i Management of Creative Business Processes fra Copenhagen Business School! Det blev fejret med champagne, kransekage og en god bytur med veninderne.

Søndag holdt jeg en reception for venner og familie, hvor min dejlige storesøster overraskede mig med denne fantastiske kage! Den kræver måske lidt forklaring: det er en haj, der spiser en computer. I og med at jeg er meget begejstret for at dykke/hajer (tag lige et kig forbi Red Hajen) og arbejder med digital marketing passede den ret godt til mig.

Haj kage

Jeg har haft en rigtig dejlig weekend med fejring af venner og familie. Det er en mærkelig følelse at være færdig med skolen efter næsten 20 år på skolebænken. Jeg glæder mig dog rigtig meget til de nye udfordringer der venter når jeg starter på mit nye arbejde 1. november.

Nu har jeg tre ugers tiltrængt ferie, så glæd jer til at følge med på bloggen hvor der vil blive lagt en masse gode kage- og madopskrifter på i løbet af det næste stykke tid. Og lur mig, om ikke også der er en giveaway konkurrence lige rundt om hjørnet? Så følg med!

Den rejseglade

Jeg hedder Trine og er forfatteren og fotografen der står bag disse rejsetips. Jeg har indtil videre besøgt 5 af verdens kontinenter og fortsætter ufortrødent – nu med mand og børn på slæb! Jeg elsker især at dykke, vandre og opleve lokal kultur og mad. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.