Grønne æg

Blødkogte stegte æg til påske. Grønne æg til påskefrokost!
Grønne æg opskrift fra Bageglad

Så kom solen endelig frem i det lille land! Lige i tide til Påsken. Ikke at jeg har fri til at nyde solen endnu – næh nej, den står på arbejde, men det er jo skønt med de kommende helligdage! Jeg tøffer hjem til de gamle hvor jeg skal læse finansiering hele Påsken. Det er så lidt kedeligt, men mon ikke der sniger sig en enkelt Påskefrokost eller to ind?

Her er der en supernem opskrift til Påskefrokosten eller Julefrokosten for den sags skyld. Min Farmors grønne æg: æg stegt på panden med krydderurter. Det giver æggene et pift og ser desuden meget festligt ud!

Æggene koges til de er blødkogte. Det er vigtigt ikke at bruge hårdkogte æg da de bliver stenhårde når man steger dem på panden bagefter. Æggene skal vendes i hakkede krydderurter, som skal være klar inden æggene steges.

Brun smørret på panden og steg æggene. Sørg for at de bliver stegt på flere sider – vend dem undervejs med en tang.

Drys så krydderurterne over og lad dem stege med.

Æg til paaske

Grønne æg opskrift fra Bageglad

Opskrift

Grønne æg

Mængde: 4 stk
Udskriv Pin

Ingredienser

  • 4 blødkogte æg
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk estragon
  • 1 håndfuld frisk purløg
  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Kog æggene til de er blødkogte (store æg skal have cirka 7 minutter) og pil dem.
    4 blødkogte æg
  • Hak imens de friske krydderurter groft.
    1 håndfuld frisk persille, 1 håndfuld frisk estragon, 1 håndfuld frisk purløg
  • Brun smør på en pande og steg de blødkogte æg i smør på hver side - vend dem med en tang undervejs. Æggene skal være let brune.
    Smør til stegning
  • Drys nu krydderurterne over æggene og lad dem stege med i et par minutter. Læg æggene med krydderurterne på en tallerken og server straks.
BEDØM OPSKRIFTEN
Tag @bageglad på Instagram så jeg kan se og dele det du har lavet!

Mere fra Bageglad

Trine fra Bageglad

Den bageglade

Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist. Obligatoriske felter er makeret med *.
Ondskabsfulde kommentarer og kommentarer med links eller reklame slettes.

Bedøm opskriften:




Trine fra Bageglad
Jeg hedder Trine og er utroligt bageglad. For 10 år siden startede jeg denne blog for at dele mine opskrifter og projekter med familie og venner, og i dag når den ud til flere end jeg nogensinde havde drømt om. Tak fordi du følger med!

Følg mig på Instagram

Få de seneste blogindlæg direkte i din indbakke