Læg bagestrimler i blød i koldt vand i 10 min., hvis du har dem.
Bryg kaffen og stil den i køleskabet, til den når rumtemperatur.
1 dl kaffe
Rør mel, kakao, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en stor skål.
250 g mel, 100 g kakao, 350 g sukker, 3 tsk bagepulver, 2 tsk vaniljesukker, 1 tsk salt
Rør rapsolie, æg og mælk sammen i en anden skål.
200 ml rapsolie, 3 æg, 2 dl mælk
Hæld de våde ingredienser langsomt over i melblandingen under omrøring med en grydeske. Rør indtil dejen har samlet sig, men lad være med at overpiske.
Hæld den afkølede kaffe i og rør rundt.
Hæld dejen i en springform med Ø22 cm. Springformen skal ikke smøres. Sæt evt. bagestrimler omkring formen for at undgå, at kagen hæver på midten.
Bag kagen ved 180 grader (alm. ovn) i 30-35 minutter. Kagen er færdig når der ikke længere hænger dej ved en tandstik eller strikkepind, som stikkes i midten af kagen.
Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af på en bagerist.
Når kagen er kølet HELT af flækkes den til to lige høje bunde med en brødkniv. Er kagen hævet på midten skal den skæres til, så du får en helt flad bund.
Oreo is:
Følg anvisningerne i vores opskrift.
2 portioner af min Oreo is opskrift
Samle islagkagen:
Læg den ene chokoladekage med bunden opad på det fad, du vil servere islagkagen på. Husk at fadet skal kunne tåle at komme i fryseren.
Sæt en justerbar bagering rundt om bunden og stram til, så den passer.
Fordel den ene portion Oreo is oven på lagkagebunden og glat den ud med en paletkniv. Sørg for, at der når is helt ud til bageringens kanter.
Læg den næste kagebund oven på isen med bunden opad. Fordel den næste portion Oreo is oven på lagkagebunden og glat den ud med en paletkniv**.
Frys islagkagen i minimum 4 timer (gerne natten over).
Mørk chokolade ganache:
Hak chokoladen groft og kom den i en skål.
250 g god mørk chokolade
Opvarm piskefløden til lige under kogepunktet i en lille gryde. Hæld den varme piskefløde over chokoladen og lad den trække i 2-3 minutter. Rør rundt med en ske indtil alt chokoladen er smeltet og du har en flydende ganache.
250 g piskefløde
Tag islagkagen ud af fryseren. Skær med en opvarmet skarp kniv langs indersiden af formen så den kan løsnes.
Hæld mørk chokolade ganache på islagkagen og glat toppen ud med en paletkniv. Der skal arbejdes hurtigt så ganachen ikke når at fryse.
Stil islagkagen i fryseren i mindst 1 time.
Oreo smørcreme:
Pulveriser Oreos i en blender eller hakler.
4-5 Oreos
Kom blødt smør i en skål og pisk det luftigt i 5 minutter. Gerne skålen på en røremaskine, ellers brug en elpisker.
100 g smør
Tilsæt flormelis, vaniljeessens og piskefløde lidt af gangen under omrøring. Brug piskefløden til at tilpasse konsistensen, så smørcremen kan sprøjtes på sprøjtepose.
110 g flormelis, 1/2 tsk vaniljeessens, 2 spsk piskefløde
Fyld smørcremen i en sprøjtepose med tylle og sprøjt den på islagkagen som ønsket.
Pynt:
Pynt eventuelt kagen med halve Oreos lige inden servering.
Ekstra Oreos
Noter
*Jeg lavede isen ad to omgange fordi min ismaskine kun kan klare 1 liter ad gangen. Har du en større ismaskine kan du lave dobbeltportion og fryse samlet.
**Stil islagkagen i fryseren indimellem hvis du laver isen ad flere omgange.