Del marcipanen i 12 lige store stykker. Rul stykkerne til kugler og tryk dem flade med en lille fordybning i midten.
100 g marcipan
Skær to skiver nougat og skær dem ud til 12 små firkanter. Placer hver firkant nougat i fordybningen på en flad marcipankugle.
30 g blød nougat
Rul marcipanen sammen omkring nougaten så nougaten er i midten. Tril alle marcipankuglerne til ensartede pæne kugler.
Smelt og temperer chokoladen (se hvordan man tempererer chokolade). Dyp marcipankuglerne en ad gangen med en chokoladegaffel. Bank den overskydende chokolade af så kuglerne får et ensartet glat chokoladeovertræk.
200 g god mørk chokolade
Placér den overtrukne chokoladekugle på en bagerist. Drys straks frysetørrede hindbær på toppen inden chokoladen stivner. Gentag processen med de resterende marcipankugler.