Kom smør, sukker og sirup i en gryde og lad det smelte sammen over middel varme under omrøring. Det må ikke koge så meget, at det bobler. Når det er smeltet, fjernes gryden fra varmen. Lad blandingen køle af i 10-15 minutter.
500 g smør, 500 g sukker, 250 g sirup
Tilsæt de hakkede mandler sammen med stødt nellike, stødt kanel og stødt kardemomme.
10 g nellike, 20 g kanel, 5 g kardemomme
Opløs potasken i lidt varmt vand. Tilsæt potaskeblandingen til dejen og rør godt rundt. Lad nu dejen afkøle let.
15 g potaske, Lidt vand
Kom melet i lidt efter lidt imens dejen æltes. Mængden af mel afhænger af melet og temperaturen, men dejen skal kunne æltes til en smidig glat dej. Del dejen i lange pølser og pak hver enkelt ind i plastikfilm og kom den i køleskabet i minimum 1 time.
800-900 g mel
Skær skiver så tynde som muligt ud af rullerne med en meget skarp kniv og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir. Bag brunkagerne ved 175 grader (alm. ovn) i 6-8 min. altefter hvor tyndt de er skåret, til kagerne er gyldne - de må ikke være brændte i kanten.
Noter
*1 portion af opskriften giver 150-200 stk.Opskriften kan nemt halveres, alternativt kan dejen fryses så I kan lave brunkager hele december.