Sigt mel og kakao sammen i en stor skål. Tilsæt sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt, og pisk det kort sammen med piskeris.
150 g mel, 50 g kakao, 200 g sukker, 1 spsk bagepulver, ½ tsk vaniljesukker, ½ tsk salt
Kom æg, mælk og rapsolie i, og rør dejen sammen med en grydeske. Tilsæt til sidst den varme kaffe og rør til dejen er jævn.
1 æg, 1 dl mælk, ¾ dl rapsolie, 1 dl kaffe
Fordel dejen i 12 muffinsforme i en muffinspande. Bag kagerne ved 180 grader (alm. ovn) i 15–17 minutter, til en tandstik stukket i midten kommer op uden dej.
Løft dine cupcakes op af muffinspanden og lad dem køle helt af på en bagerist.
Chokolade smørcreme:
Lav chokolade smørcreme efter anvisning i opskriften. Tilsæt sort pastafarve og rør det rundt så farven er jævnt fordelt.
1/2 portion af min chokolade smørcreme med kakao opskrift, Sort pastafarve
Fyld smørcremen i en sprøjtepose med stor stjernetylle.
Royal icing:
Rør flormelis, kakao og æggehvide sammen i en skål til du har en flydende glasur, som er tynd nok til at kunne sprøjtes.
60 g flormelis, 1 tsk kakao, 1½ tsk pasteuriseret æggehvide
Fyld glasuren i en sprøjtepose med en tylle med lille rundt hul (1-2 mm).
Pynt:
Klip flade lakridser til trekantede ører. Brug nogle af de afklippede rester til at klippe små, trekantede kattenæser.
24 stk runde lakridser
Sprøjt knurhår af royal icing på Oreos. Sæt kattenæsen fast der hvor knurhårrene mødes.
12 stk Oreos
Sæt sukkerøjne fast på dine Oreos med lidt royal icing.
24 stk sukkerøjne
Sprøjt en lav glasurtop på de afkølede cupcakes.
Pres dine Oreos ned midt på glasuren, så den sidder fast. Tilføj katteører.
Noter
Opbevaring:
Ved servering samme dag, opbevar cupcakesene i en lufttæt boks ved stuetemperatur.
Ved servering næste dag, opbevar cupcakesene i en lufttæt boks i køleskabet og tag dem ud 1 time inden servering.