Pil rejerne og fjern tarmene. Læg rejerne til side.
15-16 tigerrejer
Kom vand i en lille gryde og kog risnudlerne efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra og fyld gryden med koldt vand. Hæld det kolde vand fra og kom nudlerne i en skål og stil til side.
50 g risnudler
Skyl salatbladene og lad dem dryppe af. Skyl spidskålen og skær bladene ud i tynde skiver.
10 mellem salatblade, 2 blade rød spidskål
Skræl gulerødderne og skær dem julienne (aflange tynde skiver). Skyl agurken og skær også dem julienne. Skyl evt. korianderblade og lad dem dryppe af.
2 små gulerødder, 100 g agurk, koriander
Opvarm lidt olie på en stor pande og svits kort tigerrejerne i få sekunder på hver side. Læg dem på et spækbræt og halvér dem på langs med en skarp kniv.
olie til stegning
Fyld vand i en stor skål eller fad og lad et stykke rispapir ligge i, indtil det er blødt. Tag det op og læg det på et spækbræt. Læg tre rejer og eventuelt koriander på midten af rispapiret. Fold lidt spidskål, lidt gulerod, lidt agurk og lidt risnudler ind i et salatblad og læg det oven på rejerne. Fold så først den ene side, så enderne og så den anden side af rispapiret omkring fyldet. Gentag processen med de resterende stykker rispapir og fyldet.
10 stk rispapir
Server rispapirsrullerne med peanutsauce og evt. lidt soya.
Peanutsauce:
Rør ingredienserne til peanutsaucen sammen. Sæt den eventuelt i mikroovnen i få sekunder, hvis den klumper - så bliver den lettere at røre ud. Peanutsaucen kan gøres tyndere ved at tilsætte mere mælk.