Klassisk risalamande med fløjlsblød konsistens og vidunderlig smag af ægte vanilje. Server risalamande med lun kirsebærsauce til og en sjov mandelgave!
Risengrøden skal laves 1-2 dage før risalamanden skal serveres.
Kog grødris og mælk op under omrøring i en stor gryde. Skru ned for varmen når risengrøden koger og lad den koge ved svag varme i 30-45 minutter under omrøring indimellem indtil risengrøden får en tyk konsistens. Dæk risengrøden med plastikfilm og stil den i køleskabet natten over.
2 1/4 dl grødris, 1½ liter mælk
Kom den kolde risengrød i en stor røreskål. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mos dem sammen med 15 g af sukkeret. Tilsæt vaniljen og det resterende sukker til risengrøden.
1 vaniljestang, 75 g sukker
Pisk piskefløden til en letpisket flødeskum og kom det i skålen med risengrød. Rør risalamanden sammen med en grydeske.
6 dl piskefløde
Smut og hak mandlerne groft. Husk at gemme en hel mandel til mandelgaven! Tilsæt de hakkede mandler til risalamanden og rør rundt, til de er godt fordelt.
150 g mandler
Opvarm kirsebærsaucen i en lille gryde kort inden risalamanden skal serveres.
Noter
Se trin-for-trin billeder og få flere tips til risalamande under opskriften.