Klargør tigerrejerne ved at fjerne tarmen. Pil og pres hvidløget. Svits hvidløget i olie på en stor pande eller i en wok. Tilsæt tigerrejerne og steg dem i 1 minut på hver side. Flyt tigerrejerne over på en tallerken og stil til side. Hæld eventuelt væde fra panden.
200 g tigerrejer, 1 fed hvidløg, Vegetabilsk olie
Skræl og skær gulerødder ud i små tern. Hak løg og forårsløg. Pisk æggene med en gaffel i en lille skål.
200 g gulerødder, 1 løg, 2 forårsløg, 3 æg
Svits friskrevet ingefær, løg, gulerødder og fine ærter i olie på den store pande i 2 minutter. Skrab dem over til den ene side af panden. Tilsæt pisket æg på den tomme side af panden og rør rundt i det så det steger til røræg. Rør rørægget sammen med grøntsagerne og hak det lidt, så grøntsagerne blandes med små stykker æg.
1 tsk fintrevet ingefær, 150 g fine ærter
Tilsæt forårsløg, de kolde kogte jasminris, soya og sesamolie til panden og rør godt rundt, så det hele blandes sammen.
4 spsk soya, 1 spsk sesamolie, 4 dl jasminris
Tilsæt tigerrejerne og server straks.
Noter
*Det er oplagt at bruge rester af ris til denne ret. Kolde ris sikrer nemlig, at ris og grøntsager ikke klumper sammen. Du kan dog godt bruge ris, du lige har kogt, men lad dem køle af inden brug.