Rør gær ud i vand i skålen på en røremaskine. Tilsæt salt. Tilsæt mel lidt ad gangen imens der æltes med en dejkrog. Lad dejen ælte godt imellem der tilsættes mere mel. Fortsæt med at tilsætte mel indtil dejen kun hænger ved i bunden og lad så dejen ælte i 10 minutter på maskinen.
25 g gær, 3 1/2 dl vand, 8 g salt, 500-550 g mel
Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad bolledejen hæve i 30-45 minutter.
Tril dejen til kugler med let melede hænder og sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Tænd ovnen på 250 grader (alm. ovn). Lad bollerne efterhæve imens ovnen varmer op.
Pensl bollerne med pisket æg. Sæt bollerne ind i ovnen og skru ned på 225 grader. Bag bollerne i 17-20 minutter, til de er gyldne og sprøde i bunden. Lad bollerne køle helt af på en bagerist.
1 æg til pensling
Noter
FRYSNING: Bollerne kan fryses i op til 3 måneder. HOLDBARHED: Bollerne er bedst friskbagte eller dagen efter.