Prøv denne variation af klassiske brownies. De her kanel brownies kombinerer den vidunderlige duft og smag af kanel med den lækre konsistens fra brownies!
Rør brun farin og sukker sammen i en skål. Tilsæt æg og smeltet smør og rør det sammen med en grydeske.
175 g brun farin, 75 g sukker, 2 æg
Tilsæt mel, vaniljesukker, kanel og salt og vend dejen med grydeskeen, til melet er helt fordelt.
150 g mel, 1,5 tsk vaniljesukker, 1 tsk kanel, 1/2 tsk salt
Smør en lille bageform på 20 x 20.eller 24 x 18 cm. Drys rasp i og bank det rundt, så bund og siderne dækkes. Hæld den resterende rasp ud.
Fordel dejen i formen med en dejskraber.
Rør sukker og kanel sammen til kanelsukker og drys det på toppen af kagen.
1,5 spsk sukker, 1 tsk kanel
Bag kanel brownien ved 175 grader (alm. ovn) i 20-22 minutter. Den er færdig når der kun hænger meget lidt dej ved en strikkepind eller tandstik, der stikkes i midten af kagen. Lad kagen køle helt af i formen.
Skær rundt om brownien med en skarp kniv, så den løsner sig, før brownien skæres ud i stykker.